Foto: Leudej, Bigstock

Foto: Leudej, Bigstock

Chipshylderne i supermarkederne på Nørrebro står gabende tomme. De unge muslimer er ikke ’sultne for sjov’. Det der startede som et teenageoprør, er blevet et alvorligt problem. Misbruget eskalerer, advarer eksperter.

Der er tolvfrikvarter på Rådmandsgades Skole på indre Nørrebro.  Det er onsdag i september. Blæsten hvirvler bladene rundt i skolens gård. En ældre mand i Kansastøj kæmper med at få dem samlet i en bunke under sin kost og fejeblad – men hver gang bunken vokser sig stor, puster vinden dem fra hinanden og han må starte forfra.

Under skolens halvtag står Faruk og Azim fra 9.x og skutter sig. Med begge hænder holder Faruk et fast greb i en blå pose.  De taler ikke sammen. Blikkene er dybt fokuserede på resterne af posens indhold. De er ved at løbe tør for flæskesvær igen. Det bliver Azim der får fat i den sidste svær, mens frustrationen breder sig i Faruks ansigt.

”Fuck dig Azim mand! Så lad mig i det mindste slikke posen,” hvæser Faruk – tydeligt irriteret over vennens egoistiske handling.  Og man forstår godt Faruk. For de unge drenge er ude i et misbrug, så alvorligt, at de er tvunget til at ’pushe’ de efterspurgte blå poser. Men denne onsdag er der ikke mere proviant. Den sidste sending på 25 poser, som de modtog i går, er væk. Ædt rub og stub.

 

Dybt afhængige
”Det er det første jeg tænker på, når jeg vågner, og det sidste jeg tænker på inden jeg falder i søvn,” fortæller Azim, der har været afhængig af flæskesvær i over et år. For ham startede misbruget som et oprør mod forældrene, da de forbød ham at se sin ikke-muslimske kæreste.

”Jeg tænkte på hvordan jeg kunne få hævn og vise dem, at jeg selv bestemmer. Min far er meget religiøs, så hvis jeg trodsede islam og spiste dansk svin, ville jeg få min hævn,” forklarer Azim.  Han havde dog aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hans liv ville tage den drejning, som det kom til at tage.

På Nørrebro er de unge muslimer ikke ‘sultne for sjov’. Faruk og Azim fra 9.x er blot nogle af dem, der er ude i en alvorlig afhængighed af flæskesvær.

Episoden med kæresten fik Azim til at spæne ned i den lokale Aldi, hvor han købte sin første pose af mærket ’Party Snacks’ for otte kroner. Siden er trangen til de sprøde svær taget til, og før Azim fik set sig om var han hooked. I ’flæskesværsmisbrugsmiljøet’ er der stor forskel på kvaliteten af de gyldne svær og de afhængige har deres helt egen ’flæskejargon’, hvor de skelner mellem DGS (Den gode svær) og DDS (Den dårlige svær). Det indgyder heller ikke meget respekt, når man kun har råd til DDS.

I dag skal Azim spise mellem otte og ti poser af den gode svær fra Kims om dagen, for at få samme effekt og mæthedsfornemmelse som før – og han har taget 14 kilo på siden den skæbnesvangrende dag nede i Aldi sidste år.

 

Pushede svær på behandlingscenter
Både Azim og Faruk er tydeligt mærkede af de abnorme indtagelser af sværene. De øverste knapper i bukserne står åbne, for at gøre plads til de store maver. Begge går rundt med en permanent følelse af ”at have pels på tænderne,” som Faruk beskriver den fornemmele han konstant har i ganen og på tænderne. Men det er blevet ’sejt’ at ’være be’svær’lig’, som de unge selv udtrykker det. At trodse sine forældre er blevet en trend, der får alvorlige konsekvenser for de fleste.

Misbrugsekspert John Holst fra behandlingscentret Rosenhøj i Høje Taastrup havde en kort periode Azim i behandling, men var nødt til at indstille den, da han for fjerde gang fandt svær skjult på centret og til sin store skuffelse fandt ud af, at Azim ’pushede’ til patienter, der var i behandling for overvægt.  Ifølge en anonym rundspørge udført af Rosenhøjs behandlere på i alt 50 skoler i Københavnsområdet, svarer 73 % af alle unge muslimer i 4. – 9. klasse, at de har problemer med flæskesvær. En fed flæsketrend breder sig.

”Bare fordi det her drejer sig om flæskesvær, er det ikke et problem vi skal tage mindre alvorligt. Tallene taler for sig selv – og gør vi ikke noget nu, kan det få katastrofale følger,” pointerer Holst, der allerede har haft patienter under 12 med svære følgeskader, som er opstået af de forøgede fedtmængder.

Tegn på integration
Sammen med sine kollegaer har John Holst netop sendt en redegørelse til Sundhedsministeriet for at få råbt politikerne op. Indtil videre har han kun hørt fra Liselott Blixt, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. Hun ser ikke afhængigheden som et problem, men snarere et sundt tegn på unge muslimers integration i det danske samfund.

I sidste frikvarter inden klokken ringer for sidste gang denne onsdag, fortæller Azim mig, at det ikke kun er de unge drenge, der har et problem. Pigerne er tilsyneladende også røget med på den ’fede flæsketrend’.

”Jeg sværger, ej fuck …” Azim går i stå et øjeblik inden han fortsætter: ”Bare det ord får mig til at tænke på de grisesnacks… men pigerne er også begyndt på det shit. Mange er endda begyndt at gå med burka, fordi det er nemmere for dem at skjule når de spiser svær, siger jeg til dig”.

Selv de yngste elever i indskolingen mærker den sygelige mani. Drengene i 8. og 9. klasse betaler dem 10 kroner i timen, for at holde vagt ved særlige udkigsposter i frikvartererne, for at undgå indblanding fra lærerne.

Tvunget ud i kriminalitet
”Jeg får ingen lommepenge derhjemme, og jeg har ikke noget job, så jeg er tvunget ud i kriminalitet for at få penge til mit forbrug,” nærmest hvisker Azim til mig, da jeg  tilbage under halvtaget  spørger hvordan han får penge til de blå poser. Hans ånde fortæller mig alt. Der er ingen tvivl. Den lugter voldsomt af gris.

”Jeg har virkelig vanæret min familie – det er gået helt totalt fucked. Hver dag siger jeg til mig selv, at det er den sidste dag med svær, men så …”. Han ryster på hovedet og hiver noget papir op af lommen for at tørre sig om munden, der stadig er fedtet.

Lige for tiden bor Azim hos sin tante og onkel. Familien sagde stop, da han stjal sin lillebrors nye Nintendo Wii og 5000 kroner fra sin fars pung, for at skaffe penge til sine svær.  Han skammer sig over det han gjorde, og håber på en dag at kunne gennemføre en behandling på Rosenhøj, så han kan blive sit misbrug kvit.

Jeg takker Azim for at dele sin historie og ønsker ham, Faruk og de andre misbrugere held og lykke med et liv uden svær. Han kigger på mig med trætte øjne og krummer om munden. Han tager en dyb indånding og skal til at sige noget, da hans mobil ringer…

”Nu? Hvorhenne … DGS siger du. Er på vej”.