Virksomheder bliver mere og mere socialt bevidste, og det har konsekvenser for den tredje verdens børnearbejdere. Nu har børnene stiftet en forening, der skal tiltrække uansvarlige firmaer og skabe flere jobs.

Da Cocio og Toms for et halvt år siden blev afsløret i indirekte at støtte børnearbejde, lød der et ramaskrig. De to virksomheder skyndte sig at understrege deres sociale ansvar og forsikre danske chokoladekøbere, at de ville gøre alt for at komme børnearbejde i Afrika til livs.

Men i Elfenbenskysten, hvor meget af produktionen foregik, er de omtalte børn trætte af firmaernes sociale ansvar.

“For et halvt år siden dukkede en af værkførerne op og sagde, at nu måtte vi kun arbejde 12 timer i døgnet. Da vi spurgte hvorfor, sagde han, at det var for vores eget bedste,” fnyser 11-årige Nbuto Johnson, der startede som fabriksarbejder for Cargill (det firma, der leverer chokolade til Cocio, red.) for seks år siden.

Ingen overtid og ti dages ferie
Han er et af ofrene for virksomheders stigende tendens til at opføre sig socialt ansvarligt og blandt andet forlange, at deres varer bliver produceret under rimelige forhold. Det har betydet, at Johnson og hans kolleger ikke må arbejde på overtid og har ret til ti feriedage om året – ubetalte, ganske vist.

Desuden er aldersgrænsen for børnearbejdere sat op fra fem til syv år, hvilket har betydet, at flere tusind børn nu står uden arbejde.

“Min chef sagde, at jeg ikke måtte arbejde længere. Han viste mig et stykke papir fra et dansk firma og sagde, at jeg skulle gå hjem og lege i stedet for. Men jeg gider ikke at lege, jeg vil tjene penge,” siger den 6-årige forældreløse markarbejder Ashley Kele, der har elleve HIV-smittede søskende.

Uansvarlige firmaer søges

Johnson og Kele er hovedkræfterne bag den nye forening CLACSOR, der står for Child Labourers Against Corporate Social Reponsibility. Som navnet antyder, vil foreningen have flere virksomheder til at opgive deres socialt ansvarlige politik og samtidig forsøge at tiltrække socialt uansvarlige kunder.

“I første omgang vil vi lave lobbyarbejde på de europæiske ambassader i Vestafrika, men hvis det ikke virker, må vi nok se os omkring efter andre arbejdsgivere,” forklarer Nbuto Johnson og nævner Indien, Kina og Brasilien som eksempler. I næste uge sender CLACSOR en delegation af sted, der skal undersøge arbejdsforholdene i hele Vestafrika i håb om at finde de lande, der bedst promoverer socialt uansvarlige virksomheder.

“Jeg vil helst udgrave tin og lithium for kinesiske mobilfirmaer,” siger Kele drømmende og fortsætter: “Jeg har hørt, hvordan forholdene er for minearbejderne i DR Congo: 18 timers arbejdsdag og ingen ferie! Desuden giver de dig kokain, hvis der er ekstra meget tryk på, og du er ved at falde i søvn.”

Om Keles drøm bliver til virkelighed, vil vise sig. I mellemtiden opfordrer CLACSOR vestlige forbrugere til at undgå Fair Trade-produkter og kun købe chokolade fra socialt uansvarlige virksomheder.