Foto: Milkos, Bigstock

Foto: Milkos, Bigstock

Forskere erkender, at programmet hverken har kulturel, social eller æstetisk værdi. Hvis man ser det, er det bare, fordi man er dum.

Når tusinder af unge mennesker hver uge følger med i reality-serien Amalies Verden, skyldes det udelukkende, at de er komplet blottet for god smag og prioritetssans. Denne overraskende konklusion kommer fra en forskergruppe på Københavns Universitet, der består af både sociologer, kultureksperter og dramaturger.

“Der er simpelthen ingen god grund til at se Amalies Verden. Det er et latterligt program, der ikke har nogen gavn. Dårligt produceret, pinlig social funktion og en byld på det kulturelle landkort,” konkluderer forskergruppens talskvinde, Vibeke Klitgaard, med et opgivende suk. Hun er professor i sociologi og semiotik og har i de seneste ti år skrevet om, hvordan programmer som Paradise Hotel og De Unge Mødre er gode eksempler på postmoderne populærkultur.

Lorteserie til dumme mennesker
Siden 2005 har hun og forskergruppen Postsocial Existences beskæftiget sig med reality-shows og udgivet adskillige artikler om de sociale og symbolske funktioner ved et klassisk lavstatus-program som Paradise Hotel. Da en af deltagerne, den 19-årige Amalie Szigethy, fik sin egen succesfulde reality-serie, mente gruppen, at også den kunne retfærdiggøres. Men de tog fejl.

“Mine kolleger og jeg har snakket om sociale felter, om markører til identifikation, om semiotiske grænseværdier – om hvordan reality-serier omskriver den hermeneutiske ageren i et mangefacetteret rum … ” opremser Klitgaard, men går pludselig i stå.

Hendes kollega, Mads Favrskov, som har en Ph.d. i dramaturgi og kulturel tolkning, tager over.

“Ja, som du kan høre, har vi svært ved helt at forstå det og sige det højt. Det kom ærlig talt som et chok,” afslører Favrskov og sænker sin stemme til en hvisken:

“Men det er en meningsløs lorteserie til dumme mennesker.”

Medierne vil mangle eksperter
Resultatet af gruppens forskning er også farlig for danske medier, som nu får svært ved at finde eksperter til deres artikler om lavstatus-programmer.

“Efter det her kan vi ikke længere gå ud og fortælle den danske befolkning, at en serie som De Unge Mødre er med til at skabe nye sociale rum, eller at Sidney Lee er en postmoderne performer,” siger Klitgaard efter at have sundet sig lidt. Hun forventer, at hendes navn fra nu af stort set ikke vil optræde i Information eller Politikens spalter.

Dansktop er næste mål
Andre medlemmer af forskergruppen er mere optimistiske. De mener, at erkendelsen af reality-programmets manglende formål åbner op for tolkninger af andre kulturfænomener, som forskere tidligere har gjort nar af.

“Vi bliver nødt til at gå nye veje,” siger adjunkt i kulturteori, Bertel Dohn og fortsætter:

“Hvad med dansktop-musik eller folkedans? Det er da nogle temmelige gyselige ting, som nogle menneskere allerede har en ironisk fascination af – det skriger på forskning!”