Et flertal af danske journalister låser deres hjerner inde, når de møder på arbejde. Det afslører en ny stor undersøgelse af medier i Danmark. Stats-og presseminister Lars Løkke Rasmussen har fortsat tiltro til journalisterne og deres kilder.

Her ses hjerneboks-ansvarlig på Politiken, René Strandesen, med en af journalisternes hjerner. Af sikkerhedsmæssige årsager kan RokokoPosten ikke afsløre hvem hjernen tilhører.

I kælderetagen på Politiken findes et lille kvadratisk kammer, ikke større end 14 kvm med små bitte bankbokse. Lysstofrør i loftet skabet en kølig, steril atmosfære. ”Men det er jo heller ikke meningen, det skal være et hyggerum”, griner René Strandesen skævt. Han er tidligere pedel på Politiken, men har nu eneansvaret for det lille kammer, med en uhyre stor betydning. Det er nemlig her de fleste af Politikens journalister låser deres hjerner inde hver dag. Praksissen med at låse hjerner inde, begyndte for 4 år siden, men først nu kan en undersøgelse informere den danske offentlighed om, hvorfor det danske medielandskab ser ud som det gør.

Forskere undrede sig over lav kvalitet
Det er medieforsker og professor på CBS, Anker Brink Lund, der sammen med et hold forskere fra Journalistuddannelsen på RUC, står bag undersøgelsen ”Journalister uden hjerner”, som har været 3 år undervejs. ”Vi undrede os over, at kvaliteten i den danske presse var så lav, at nyhedskriterier som væsentlighed og relevans blev tilsidesat til fordel for sladder og nyheder om dyr” forklarer Brink Lund om baggrunden for undersøgelsen. Han mener, visse emner får lov til at fylde uforholdsmæssig meget i medierne som følge af ordningen. ”Seneste eksempel er Pia K. og hendes idé om at forbyde paraboler, som de fleste medier bare viderebragte uden nogen form for kritik i flere uger”, siger Anker Brink Lund. Det kan journalist Mads Brügger nikke genkendende til. Han har tidligere været ude med riven efter dansk journalistik, og kaldt den ”meget kedelig”. ”Jeg er rasende over danske journalister falder til patten på den måde”, udtaler Brügger, der pt. forbereder en rejse til Hunter S. Thompsons (Gonzo-journalistikkens far, red.) gravsted i Colorado, ”for at mindes bedre tider”.

Undersøgelsen fastslår, at Reimer Bo i årene på DR troligt låste sin hjerne inde, inden han gik on air. Bemærk de døde øjne og den åbne mund, som ifølge neurologer er tydelige tegn på, at hjernen er ude af funktion. (Illustration fra undersøgelsen ”Journalister uden hjerner”)

Det mindste af to onder
Ifølge undersøgelsen bruger flere store danske mediehuse indlåsningen som en fast del af den journalistiske arbejdsgang, men kun Politiken og DR har villet udtale sig til RokokoPosten. Chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, fortæller, at han er tilfreds med ordningen, der dog er frivillig at følge indtil videre: ”Vi har fået meget gladere og mindre stressede journalister, som ikke længere behøver tage ansvar for deres historier. I vore dage er presset på journalister simpelthen så stort, at det her var en nødvendig løsning for overhovedet at kunne overleve.” Hos DR kalder man ordningen den mindste af to onder. ”Enten kunne vi have huset fyldt op med journalister, der ikke kunne lave sit arbejde på grund af stress, eller også kan vi have journalister, der måske nok copy-paster det meste af tiden, men som i det mindste fungerer”, uddyber nyhedschef Ulrik Haagerup.

Cavling-vinder udsat for chikane
Det er dog ikke alle journalister på DR, som er gået med til at låse deres hjerne inde. P1 journalist Jesper Tynell er en af de få på DR, som nægter at aflevere sin hjerne hver morgen. Han vandt i 2009 Cavling-prisen for sin afsløring af fusk i beskæftigelsesministeriet. ”Den historie kunne jeg ikke have lavet, hvis jeg havde takket ja til ordningen, ” udtaler Jesper Tynell, der dog medgiver at tanken var fristende: ”Vi blev lovet lønforhøjelse og fik stillet en masse præfabrikeret pressemateriale til rådighed, hvis vi gik med til det”.  Jesper Tynell har dog mærket konsekvensen af sin beslutning på den hårde måde. ”Der bliver skulet til mig i kantinen og en dag havde nogen ændret  baggrund på min computerskærm og skrevet skruebrækker”, siger han. Nyhedschef Haagerup ser dog ikke det store problem i at Jesper Tynell beholder sin hjerne: ”så længe han nøjes med at lave utroligt lange indslag om bilag i centraladministrationen som ingen alligevel hører, og endnu færre forstår.”

Cavling-vinder Jesper Tynell nægter at låse sin hjerne inde. Her ses han i studiet til optagelsen af radio-dokumentaren ”Den grusomme stat: offentligt ansattes feriefradrag har været beregnet forkert gennem flere år”.

Statsminister stoler på PR-folk
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, som også er minister for pressen, synes ikke, der er noget beklageligt i undersøgelsens afsløringer. Han afviser samtidig at blande sig i hvordan danske medier laver deres journalistiske indhold: ”Jeg stoler på, at de pressemedarbejdere, som leverer stof til medierne, gør deres arbejde ordenligt.” Ifølge flere embedsmænd i Statsministeriet overvejer Lars Løkke Rasmussen nu at ændre på loven om Dagbladspuljen, der sikrer dagblade i Danmark støtte til distribution. Til at begynde med, vil han bede de danske mediehuse om at indsende lister på de kilder, der benyttes mest. ”På den måde får vi et overblik over om det måske i virkeligheden er PR-bureauerne og andre kilder, der bør have tilskud i stedet”, oplyser en anonym højt-placeret embedsmand til RokokoPosten.