Mogens Rubinstein, P1-journalist, repræsentant i DRs  bestyrelse og tidligere vært på Pengemagasinet, erkendte ved pressemøde søndag, at han er ‘Den evige jøde’.

‘Den evige jøde’ er en figur kendt fra både Bibelen og et utal af verdenslitterære klassikere,  for eksempel Søren Kierkegaards ‘Enten/Eller’, og viser sig altså nu at være Mogens Rubinstein.

Legenden fortæller, at Jesus på vejen mod Golgatha blev drillet af en tilskuer, som Gud derefter dømte til at vandre på jorden til evig tid. Mogen Rubinstein står nu frem som denne evige jøde, omend han også har indvendinger i forhold til den gængse fremstilling.

“Vandre og vandre. Som regel tager jeg jo metroen ud til DR-byen, eller min lille bil. Men det er da rigtigt, at de første 1900 år involverede en hel del spadseren. Når man har prøvet en oksekærre i det 13. århundredes Polen, er det i øvrigt utroligt, hvor lækker sådan en velaffjedret Renault Clio kan føles!”

Når Mogens Rubinstein tænker tilbage på sit lange liv, mener han klart, at årene mellem cirka 400 og 700 var hans livs absolut kedeligste.

“Bortset fra lidt folkevandringer og Romerrigets fald, skete der utroligt lidt. Det var meget noget med at spille virkelig meget yatzy og ærgre sig over byernes affolkning, der heller ikke ligefrem gjorde det sjovere.”

Den evige jøde som afbilledet af den impressionistiske kunstner Marc Chagall i 1914. Ligheden er slående.

Mærker ikke forbandelsen i dagligdagen
Med hensyn til drilleriet af kristendommens grundlægger, så har Mogens Rubinstein prøvet at lægge det bag sig, men en vis bitterhed mærkes endnu.

“Selvfølgelig var det dårlig stil at mobbe ham, og jeg vil klart fraråde, at man driller dødsdømte på vej til henrettelse, uanset om man risikerer guddommelig straf eller ej. Men når det er sagt, var det eneste, jeg sagde altså: ‘Jeg vil vædde med, du kan se helt til Peters hus, når de sømmer dig op’. I situationen virkede det altså ikke så slemt, men det var der tydeligvis andre, som syntes,” siger Mogens Rubinstein med himmelvendte øjne.

Mogens Rubinstein er dog ikke præget af bitterhed generelt, og at han er dømt til for evigt at være vidne til menneskehedens tragedie, går ham ikke på.

“Nej, det tænker man ikke på i det daglige. Der er jeg mere optaget af mit arbejde som medarbejderrepræsentant i DRs bestyrelse, og som journalist på P1 Morgen.”