Hvad bliver der af os, når vi dør? Dette mysterium er nu blevet opklaret af en seks måneder gammel Norfolk Terrier ved navn Banjo.

Bliver sjælen skilt fra legemet og svæver til himmels, får vi 72 jomfruer og alle de vindruer, vi kan spise, eller er der slet intet liv efter døden? I dag ved vi endelig, at svaret på disse tre spørgsmål og mange andre, der ligner, er et rungende nej. Hinduerne har hele tiden haft fat i den lange ende, idet de hævder, at sjælen ved døden forlader legemet og genfødes i et nyt.

Det er hverken en østlig mystiker eller en professor i teologi, der har givet os svaret på det urgamle spørgsmål om reinkarnation. Det har derimod landmandskone, Tove Dahl Rasmussen fra Kjelstrup ved Thisted, eller rettere: Det har Tove og Arne Dahl Rasmussens hund, Banjo.

Den gamle Banjo i vante omgivelser hjemme på gården i Kjelstrup (Foto: Tove Dahl Rasmussen).

Tilbage som mops
”Det startede med, at vores gamle Norfolk Terrier, Banjo, desværre gik i mejetærskeren under høsten sidste år. Det er den tredje hund, vi er kommet af med på den måde, og det er  lidt træls, når man nu holder af de små kræ. Man kommer jo til at savne dem,” udtaler Tove Dahl Rasmussen.

Der gik ikke mange uger efter Banjos begravelse bag ved maskinhuset, før hun investerede i en ny hund, mopsen Pedro, som han blev kaldt i starten. Det viste sig dog snart, at der i virkeligheden ikke var tale om en ny hund, men derimod en reinkarnation af Banjo.

Den nye hund, Pedro, har så meget til fælles med Banjo, at ingen kan være i tvivl: Pedro er en reinkarnation af Banjo (Foto: Tove Dahl Rasmussen).

Specielle karakteristika er bevis
”Der er ingen tvivl om, at den her hund er Banjo!” siger en begejstret Tove Dahl Rasmussen og forklarer:

”Hver gang, Banjo så postbudets bil, så gøede han af fuld hals, og så plejede han gerne at løbe efter bilen et lille stykke ned ad grusvejen. Pedro – eller Banjo, som vi selvfølgelig kalder ham nu, gør præcis det samme! Og så har han fuldstændig den samme måde at springe op af vores gæster på, som Banjo havde.”

Af øvrige uforklarlige ligheder mellem den levende og den afdøde Banjo nævner Tove Dahl Rasmussen, at den nye Banjo har et anstrengt forhold til gårdkatten Bettemis, og at hvis man kaster en pind langt væk, så løber han straks af sted og henter den tilbage.