En talsmand for danske mink står nu frem og erklærer, at de små dyr foretrækker fangenskab, store sår og små bure frem for et liv i frihed.

På vegne af samtlige danske mink står en toårig han-mink, hvis navn oversat til menneskesprog bedst udtales som ‘Frank Pedersen’, frem og forklarer, hvad minkene selv tænker om situationen.

“Den vilde natur er groft overvurderet. Vi dyr sulter og fryser ihjel eller spiser simpelthen hinanden. Det er kun den stærkeste, der overlever, og det er i det hele taget temmelig deprimerende derude. Jeg, og med mig flertallet af danske mink, vil til hver en tid foretrække et bur. Og jeg ved godt, mange kalder burene for små, men vi mink foretrækker at tænke på dem som intime og hjemlige.”

På mink-plejehjem eller gasset og flået?
I det hele taget afviser Frank Pedersen pure, at det skulle være så slemt. De store sår, som flere har kritiseret, kalder han uheldige undtagelser, og slår i stedet på de gode sider af livet i fangenskab.

“Tænk på, hvor rart vi egentlig har det. Vi står i dejligt opvarmede stalde, og rare mennesker, som bekymrer sig om vores velbefindende, kommer og giver os dejlig mad flere gange om dagen. Og når vi så bliver gamle nok, tager de os væk til luksuriøse mink-plejehjem, hvor vi kan dase vort otium væk.”

Rygterne om, at minkene ikke kommer til overdådige mink-plejehjem, men i virkeligheden bliver gasset og afpelset, hvorefter deres blodige og flåede lig kasseres som affald, nægter Frank Pedersen at svare på. I stedet putter han sig pibende i et af burets fjerne hjørner.