Danske buschauffører sværger til nazisme, men ikke som vi kender den. For dem handler ideologien kun om at hilse på kolleger med udstrakt arm.

Jødehad, verdenskrig og dødslejre. Sådan forstår vi nazismen: en af historiens store onder. Kan det virkelig passe, at fredelige buschauffører landet over forsøger at genoplive ideologien?

Ja, ifølge Tommy Persson, der har kørt bus i København siden 1997. Alle årene har Tommy hilst på sine kolleger med en gestus, som de fleste buspassagerer vil nikke genkendende til: Den ene arm strækkes langsomt ud og holdes i en lige linje mod den, man henvender sig til. Der heiles altså.

“Sådan har vi længe haft det. Man møder en kollega, og så er det ud med armen,” fortæller Tommy og fortsætter: “Det er sådan derfor, vi kalder os nazister. Sådan har det været siden gammel tid.”

Men betyder det så, at I heller ikke kan lide jøder?

“Jøder? Hvad har jøder med noget at gøre?”

Hitler i færd med at udføre den klassiske buschaufførhilsen.

Ja, det er jo det, nazismen handler om. Deres had til jøder. De byggede jo de her lejre for at udrydde dem alle sammen…

“Nå! Ja, det har vi ikke hørt noget om. Vi hilser bare.”

Så I ønsker heller ikke at skabe et stortysk rige i Hitlers minde kun befolket med mennesker af arisk afstamning?

“Næ. Det er ikke noget, vi snakker om i frokostpausen i hvert fald.”

Tommy Persson har siden indkaldt til landsmøde blandt buschauffører for at diskutere, hvorvidt de muligvis har misforstået nazismen og eventuelt bør finde en anden ideologi, der bedre kan rumme deres hilsen uden at associere dem med folkedrab.