Deltagere blev chokerede og skuffede, da svejser John Hansen i morges kritiserede polske gæstearbejdere og afslørede, at han stemmer på Dansk Folkeparti. Han var ellers den eneste egentlige arbejder til Kampdagen i Fælledparken.

En flok studerende fik sig i morges en glædelig overraskelse. Kort efter, at de havde knappet den første øl op som start på markeringen af 1.maj, fik de øje på svejser John Hansen.

“Det var helt utrolig autentisk, som han kom gående der med en Fakta-pose i hånden. De barkede næver, det sammenbidte ansigt og de smalle øjne, der har set lidt af hvert. Han lyste op mellem træerne som et sagn fra gamle dage,” fortæller historiestuderende Malthe Jønsson og tilføjer:

“En rigtig arbejder.”

Sammen med tre venner var Malthe taget i Fælledparken for at kæmpe for arbejdernes rettigheder, men havde i folkemængden endnu ikke set en person, der så ud til at have et egentligt manuelt arbejde. Derfor var de studerende ivrige efter at snakke med John Hansen om, hvordan de sammen kunne mobilisere arbejderklassen til kamp mod storkapitalen.

På vej til Bauhaus
“Ja, de kom altså gående der og snakkede løs om en gut, der hedder Max og sår’n. Lidt uhyggeligt, hvis du spørger mig,” fortæller John Hansen, der ikke selv havde planer om at deltage i arrangementet, men blot var på vej gennem parken for at hente sin bil, der stod parkeret i nærheden.

“Jeg sku’ til Bauhaus, og det ku’ ik’ gå stærkt nok, for de havde det her søndagstilbud på sømpistoler, og der går ik’ lang tid, før det lort bli’r revet væk.”

Malthe og hans venner nåede dog at spørge John Hansen, hvordan han forholdt sig til arbejdernes internationale sammenhold, og hvorvidt han var medlem af Enhedslisten.

“Det lort gad jeg slet ik’ høre på. Jeg er pissetræt af de der polske gæstearbejdere, der kommer her og ta’r vores arbejde. Det er der sgu kun en, der ka’ rette op på, og det er Pia (Kjærsgaard, red.),” erklærer John Hansen.

Malthe Jønsson er skuffet over disse udmeldinger, som han tilskriver borgerlige lejesvende i mediebranchen samt globaliseringens strukturelle fremmedgørelse:

“Løsningen må være, at vi fremover ikke taler direkte til arbejderen, men i stedet danner studiekredse i samarbejde med socialistiske organisationer.”