Føler du dig som en helt, når du en sjælden gang letter røven fra sofaen for at ordne vasketøjsbunken? Så skulle du skamme dig! Din sofa savner dig nemlig, når du går.

Udtrykket ’sofadyr’ klinger fælt for de fleste. Vi associerer det med dovne og upraktiske mennesker, der daser livet væk. Men de færreste tænker over, at disse mennesker har noget, andre ikke har; nemlig lykkelige sofaer.

Hos familien Jespersen i Løgstør møder RokokoPostens udsendte Milano, der er en klassisk og komfortabel sofa fra Bolia. Den har siden jul prydet familiens dagligstue. Men Milano er ulykkelig:

“Jeg elsker, når nogen sætter sig i mig og lader deres kropsvægt synke godt ned i min polstring. Men som regel går der højst en halv time, før jeg hører et: ‘nu må jeg sgu se at komme i gang med noget fornuftigt’ – så forsvinder kropsvarmen, og jeg er helt alene.”

Forsøger at fastholde minderne
Den højrevendte chaiselong, Arild fra IKEA, bekræfter Milanos oplevelser. For at kompensere for tabet forsøger sofaerne at fastholde det kropsaftryk, mennesket efterlader, når det har rejst sig. Men for Arild er det ikke let:

“Hvis jeg så bare kunne bevare sådan et trygt og dejligt aftryk af dem, der har siddet i mig … men det er svært, når man er lavet af slidstærkt kernelæder,” siger den og sender en misundelig tanke til de bløde stofsofaer.

Menneske, bliv i din sofa!
Milano og Arild ikke er alene om at savne deres mennesker, når de rejser sig. En rundspørge foretaget af analyseinstituttet Epinion bekræfter, at sofaer har behov for, at vi opholder os i dem mindst 98 procent af vores fritid.

Det er med andre ord tydeligt, at vi slet ikke bør rose os selv, når vi forsager sofaen og alle dens behageligheder til fordel for praktisk arbejde. Sofaerne savner os, og det gør dem deprimerede.  Derfor lyder det enstemmige budskab fra sofaer og hensynsfulde sofaejere landet over: “Menneske, bliv i din sofa!”