Foto: Sergey Gabdurakhmanov, Flickr

Foto: Sergey Gabdurakhmanov, Flickr

Et gribende og åbenhjertigt portræt af en aldrende pave, der over for RokokoPosten blandt andet erkender, at det er et stort pres at blive sammenlignet så meget med Jesus.

Læs hele artiklen


Dagens artikel blev oprindeligt publiceret den 10. januar 2011.

Zenia fortæller: Jeg oplever jævnligt, at læserne og jeg selv er uenige om, hvor gode mine artikler er.

Mandeinfluenzaen alvorligere end frygtet og Endelig bliver det lovligt at aflive mænd er to af mine absolut mest populære artikler at dømme ud fra sidevisninger og Facebookdelinger og -likes. Men ingen af disse er blandt mine personlige favoritter.

Det er derimod dagens artikel. Jeg ville gerne skrive noget, der både var en satirisk kommentar til en journalistisk genre og til mediernes behandling af den katolske kirke. Desuden synes jeg, der er noget urkomisk ved tanken om Paven som en slags tossegod gammelfar, samtidig med, at man tager de religiøse præmisser seriøst.

Det har flere gange strejfet mig, at det må være vanskeligt for højtstående katolikker, der qua deres kald har tilbragt et liv i cølibat, at skulle forholde sig til sexmisbrugsskandalerne. Jeg har ofte tænkt, at disse mænd må have problemer med helt andre ting end den katolske kirkes ry. Når man er aldrende, seksuelt afholdende og tilhører en social kreds, hvor sex er et tabu, må det kollidere med en dybtliggende blufærdighed at skulle udtale sig offentligt om, at nogle, der måske endda er nære kolleger/venner, har forgrebet sig seksuelt på mindreårige.

Jeg holder meget af at gøre enhver sensation til en stilfærdig fortælling om hverdagen. Dagens artikel er en af dem, hvor jeg har forsøgt at få dette til at lykkes i en humoristisk kontekst.

Sensationspræget kommer ind via journalisten, der er meget synlig gennem hele teksten. Hun (for enhver fordom fortæller mig, at denne type artikel må være skrevet af en kvinde) er så betaget og begejstret over selve det at være dén, der får lov at lave dette eksklusive interview med Paven. Hun er tydeligvis så opslugt af sin egen oplevelse, at artiklen nødvendigvis må starte og slutte med udgangspunkt i hende selv.

Så er der Pavens refleksioner over at blive sammenlignet med Jesus. Den stammer fra den kristne tendens til af og til at spørge sig selv: “What would Jesus do?” Her må man ofte sande, at man kommer til kort – og så er det nyttigt at kunne undskylde sig selv med et: “Jojo, men han var jo både Gud og menneske, så det er lissom lidt snyd, ikke?”

Den slags “lavpraktiske” refleksioner over menneskets forhold til de højere magter, ser jeg stor underholdningsværdi i – vel dybest set, fordi jeg ser en stor livsværdi i dem.

På samme måde forholder det sig med brokkeriet over, at Jomfru Maria stiller for store krav. Igen et forsøg på at tænke lunt og lavpraktisk om højtstående gejstliges forhold til deres vigtigste religiøse skikkelser.

Og at Paven spiller kinaskak med sin personlige assistent er vel ikke mindre sandsynligt, end at de to mænd har et homoerotisk forhold? Jeg tror selv, at disse rygter opstår, fordi mange mennesker finder det afsindigt usandsynligt,  at man faktisk kan undvære sex – og så er det jo nærliggende at tænke om et så lukket mandefællesskab.

Personligt synes jeg dog, at der er mere smil i tanken om, at Georg og Paven ser håndbold, spiller kinaskak og vrisser gemytligt ad hinanden. Så sådan er det i denne artikel, som altså ikke blev noget læserhit, men som jeg til gengæld havde en masse at sige om. 🙂