Indsat, forfatter med mere, Peter Lundin, er ny ambassadør for landsforeningen SIND, der arbejder for større forståelse og tolerance for mennesker med psykiske problemer. Hos PsykiatriFonden er man misundelige.

Læs artiklen…

 


Dagens artikel blev oprindeligt publiceret den 31. marts 2011.

Annica fortæller: Idéen opstod over en middag med en god veninde, der på dette tidspunkt skrev speciale i psykologi om antisociale personlighedsforstyrrelser. Hun arbejder desuden som frivillig i en forening, der havde svært ved at finde en ambassadør, som kunne skabe øget opmærksomhed omkring foreningens virke. ‘Alle de gode ambassadører er taget’, forklarede hun mig.

Et af de primære mål for de foreninger og fonde, der beskæftiger sig inden for psykiatrien, er at nedbryde tabuer omkring psykiske lidelser. Jeg undervurderer på ingen måde sygdomme som stress og depression. I dag er det fuldt ud acceptabelt at sige ‘jeg har stress’, mens man for 20 år siden ikke blev diagnosticeret og i stedet sagde ‘jeg har travlt’. Men hvad med sociopaterne, de skizofrene, maniodepressive og alle de andre? Her kom Lundin ind i billedet, som et ekstremt eksempel på en ambassadør, der skulle nedbryde stigmatiseringen af psykiske lidelser i den tungere ende af skalaen. Græseoverskridende? Måske for nogle, men hos SIND grinede de af artiklens reference og satiriske opråb.

Der hersker stadig en gedigen berøringsangst over for de psykiske sværvægtere. En angst, der ikke hjælper nedbrydningen af den taburisering, som vi mener er så hæmmende, usund og fuld af fordomme. Hvorfor hænger det sådan sammen, tænkte jeg og kiggede på en gammel badge, jeg fik af føromtalte veninde, hvorpå der står: At være psykisk syg er ret normalt – væk med fordommene. Er teksten kun tiltænkt ‘letvægterlidelserne’ – og ville jeg selv gå med den badge offentligt? Svaret er nej. Tanken om skælmske blikke fra fremmede, der kunne tro, at jeg var syg i låget huer mig bestemt ikke. Huer den dig?