Socialdemokraterne og SF vil hjælpe de mange danskere, der bor alene uden en fast partner. Det er en uværdig tilværelse, som ingen vælger frivilligt, mener Mette Frederiksen (S). Gennem oplysning og forbud vil hun og Pernille Vigsø Bagge (SF) gøre op med myten om det lykkelige singleliv.

Læs hele artiklen


Dagens artikel blev oprindeligt publiceret den 18. april 2011.

Zenia fortæller: Da denne artikel første gang blev publiceret, delte en læser den på Mette Frederiksens væg. Flere troede, at der var tale om en sand historie, og derfor havde Mette Frederiksen naturligvis behov for at dementere ordlyden.

Det gjorde hun med en kommentar, som jeg tror fik endnu større opmærksomhed end artiklen selv:

Synes det er åndsvagt at der findes en fiktiv nyhed på en internetside om at jeg vil bekæmpe singlesamfundet. Det har ingenting på sig, og jeg ville ønske at man ville droppe den slags fiktive nyheder. Det er ikke sjovt!

Det gav anledning til en masse meninger om, hvorvidt politikere bør have tilstrækkelig humoristisk sans til at trække på smilebåndet, når de udsættes for satire. Artiklen kom cirka samtidig med en YouTube-video, der flashede, at Villy Søvndals største force ikke er at tale engelsk. Det morede også Søvndal selv.

Mette Frederiksen lo ikke. Og det gav hende en masse opmærksomhed. Derfor synes jeg, det er tankevækkende at vende tilbage til artiklen og se, hvor lidt Mette egentlig fylder i den. De fleste citater er lagt i munden på Pernille Vigsø Bagge. Men så vidt jeg ved, er hun ikke nævnt med et ord efterfølgende.

Jeg tvivler på, at tavsheden har skadet Pernille. Spørgsmålet er, om åbenmundetheden har gavnet Mette. Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, påstår nogle – og jeg kan ikke løbe fra at have medvirket til at give hende omtale. Selv RokokoPostens Wikipedia-artikel, der blev oprettet kort tid efter artiklen, indeholder citatet fra Mette Frederiksens Facebookvæg.

Det er et spøjst dilemma. For den handler jo hverken om Mette eller Pernille. Den handler derimod om en politisk linje ført især af S og SF.  En linje, som jeg er overbevist udspringer af et dybfølt ønske om, at alle skal have det godt. Men som jeg også ser dybe problemer i, fordi den ikke nøjes med at opstille normer for det “gode” eller “rigtige” liv, men også søger at forhindre mennesker i at leve efter andre normer.

Efter artiklens publicering så jeg, at en anden Socialdemokrat ville forbyde salg af kildevand. Fordi vand fra vandhanen er mindst lige så godt …