Den danske befolkning vrimler med sjældne eksempler på menneskeracen, som kun få rigtigt ved, hvordan de skal tackle. Det forsøger et nyt dansk forskningsprojekt nu at lave om på ved at kortlægge de såkaldt arbejdsløses adfærd.

Statskundskabsstuderende Niels Skov befandt sig i Netto på Vesterbro en sen formiddag i august. Han var glad, gik og nynnede lidt for sig selv og smilede venligt til kvinden foran i køen. Alt åndede fred og ro, indtil Niels Skov pludselig hørte kvinden skrige:

”Jeg finder mig ikke i dit patroniserende smil!”

Niels Skov prøvede målløs at berolige kvinden, men lige meget hjalp det.

”Jeg kan se på dig, du tror, jeg er ledig, fordi jeg handler ind om formiddagen, men det er jeg altså ikke – jeg er oversøisk børsmægler!” vrælede kvinden, inden hun nærmest galoperede ud af butikken.

Niels Skov er ikke den eneste, som har stået tilbage med en ubehagelig og uafrystelig følelse i hele kroppen efter mødet med en ”ledig”.

Et nyt forskningsprojekt viser, at over 60 % af danskerne har oplevet netop denne følelse.

Aggressiv på grund af begrænsede ressourcer
For antropolog Morten Viig Thomsen er Niels Skovs historie ikke ukendt:

”Det er helt karakteristisk adfærd for en agressiv ledig-hun, der har udviklet hyperfølsomhed over for alt, der bare minder om menneskelig medfølelse.”

Han har sammen med et par andre forskere fra Københavns Universitet gennem de sidste syv år forsøgt at udrede arbejdsløses ageren i det kapitalistiske senmoderne samfund. Undersøgelsen er den første af sin art og beskriver minutiøst, hvordan denne befolkningsgruppe lever deres liv samt, hvordan de påvirker andre danskere med deres opførsel.

Netto-butikker fungerer ofte som mødested for de ellers meget sky ledige, som hamstrer havregryn og kattemad derinde. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt.

 

”Den ledige reagerer typisk aggressivt under begrænsede ressourcer og benægter sin situation,” fortæller Morten Viig Thomsen. Forskeren kender til talrige episoder, hvor ledige har fundet på løgne under overfusningen af andre borgere.

”En typisk eksempel på verbal vold er, når den ledige siger til den i job: ‘Du tror, du er så vigtig med dit fine job, men hvem er det måske, som staten vælger at udbetale løn til, hva?’ Et klassisk eksempel på regressionistisk anomali,” understreger Morten Viig Thomsen.

Handl i Irma
Det har ikke været helt nemt for forskerteamet at komme i kontakt med de ledige, som kun kommer frem på visse tidspunkter af døgnet og på meget specifikke steder.

”Vi opdagede hurtigt, at vi måtte møde dem på deres egne territorier som fx Netto og Aldi (discount-supermarkeder, red.), og siden de er mest aktive om formiddagen efter kl. 11 og tidlig eftermiddag, måtte vi nøje tilpasse vores forskning til deres døgnrytme,” siger forskeren, der også havde problemer med overhovedet at blive accepteret som et menneske af de ledige.

”Ofte er de meget sky og færdes kun sammen med artsfæller, da de ikke føler sig forstået af andre.”

Morten Viig Thomsen håber først og fremmest, at forskningsprojektet kan vise en kommende regering, hvordan man mest optimalt håndterer arten af arbejdsløse, men også, at andre borgere kan blive klogere på, hvad der foregår inde i hovedet på den ledige. Han råder dog stadig følsømme sjæle til at tage deres forholdsregler.

”Føler man sig ikke psykisk robust nok til at håndtere et møde med en ledig, vil jeg anbefale, at man handler ind i Irma. Dér har vi i forskerteamet aldrig observeret en arbejdsløs.”