Når afsnit 23 af TV 2’s familiejulekalender, Ludvig og Julemanden, slutter i aften, tyder alt på, at skurken, Stygge Krumpen, vil vinde og lade ondskaben sejre. Men det ender alligevel godt. Det forudser medieforsker Katrine Poulsen fra Institut for Informations- og Medievidenskab i Aarhus.

Når aftenens afsnit af Ludvig og Julemanden er slut, vil alt pege i retning af, at det onde vinder, og at det slet ikke bliver nogen god juleaften (ikke bare i julekalenderudsendelsen, men også i skræmmende mange danske hjem i virkelighedens verden, red.).

I afsnit 23 bevidner familien Glad og dens spøgelses- og nissevenner, at kometens lys rammer Marias krone, mens den befinder sig på hovedet af far Niels’ krop, der er blevet besat af biskop Stygge Krumpen af Børglum. Profetien fortæller, at det lige præcis er det, der skal til for, at Stygge Krumpen kan vende tilbage til livet og leve evigt i den krop, han har overtaget. Derfor virker det meget usandsynligt, at historien kan ende godt. Men det gør den.

Det vurderer lektor, ph.d. Katrine Poulsen fra Institut for Informations- og Medievidenskab i Aarhus. Hun forklarer:

“Selvom seriens 23. afsnit efterlader seeren med en følelse af, at alt håb er ude, er der belæg for at antage, at det alligevel ender godt.”

Det narrative forløb minder om tidligere julekalenderes
Katrine Poulsen har gennemført en undersøgelse, der bekræfter, at hendes tese holder stik. Der er tale om en komparativ analyse af seriens første 23 afsnit holdt op mod tidligere danske tv-julekalendere som Jul i Gammelby, Nissernes Ø og Pagten. Analysen taler sit eget tydelige sprog:

“Min analyse viser nogle tydelige fælles træk i de forskellige julekalenderes narrative forløb gennem de første 23 afsnit: De første mange afsnit bruges på at præsentere persongalleriet og introducere den krise, der bringer seriens univers i fare. Henne omkring afsnit 20 spidser situationen til for alvor, og i afsnit 23 bliver det endeligt fastslået, at alt er tabt,” fortæller Katrine Poulsen.

Men, forklarer hun videre, så ender det alligevel godt i afsnit 24 i alle de julekalendere, hun har analyseret. Dette alene ville i sig selv være et adækvat argument for, at det også ender godt i Ludvig og Julemanden. Der er dog også andre tegn på, at sidste afsnit vil udvikle sig i denne retning. Og det bestyrker Katrine Poulsens tro på, at hendes tese holder stik.

Helligånden som bevis
Katrine Poulsen lavede efter sin komparative analyse af julekalendernes narrative forløb en anden undersøgelse for at belyse problemstillingen fra en anden vinkel. Ved således at triangulere (højpandet begreb, der betyder, at det er mere sandsynligt, at man har ret, hvis man har to beviser, der peger på det samme, end hvis man kun har ét, red.) den komparative analyse med en analyse af den foromtale, hun har kunnet finde om Ludvig og Julemanden, føler Katrine Poulsen sig endnu mere overbevist:

“Af en foromtale på TV 2’s egen hjemmeside fremgår det, at Helligånden kommer på besøg. Dette er endnu ikke sket ved afslutningen af afsnit 23. Det tyder derfor på, at det vil ske i 24. afsnit.”

Teaseren til afsnit 24 bekræfter ikke Helligåndens medvirken helt entydigt, men Katrine Poulsen minder om, at det jo stod i foromtalen. Derfor mener hun, at den lysstråle, man i teaseren ser omslutte den tossegode nordjyde Henning, må være Helligånden. Det er endnu et bevis, for når Helligånden kommer, kan det kun ende godt, mener Katrine Poulsen.

“Min analyse afdækker altså flere faktorer, der hver især stærkt indikerer, at Ludvig og Julemanden ender godt: Dels har tidligere julekalendere vist, at det godt kan ende godt, selvom det ikke ser sådan ud efter afsnit 23, og dels medvirker Helligånden i afsnit 24 – så alt i alt sandsynliggør min analyse, at familien Glad og dens venner ender med at få en god jul på Børglum Kloster,” slutter Katrine Poulsen.