Afføring, fæces, lort, pølser, dej, stort, bummelum – kært barn har mange navne. Men fordi det er tabu at tale om det, bliver mennesket fremmedgjort over for sin krops basale funktioner. Det skriver filosof Anna-June Hansen i sin nye bog, “Dus med din lort”.
Det er en fællesmenneskelig erfaring at gå på toilettet for at lave stort. Noget, der berører alle mennesker stort set hver eneste dag. Men vi taler sjældent om det, for det er tabubelagt og pinligt.
Den danske filosof, Anna-June Hansen, mener, at der er behov for en afstigmatisering af afføring. I næste uge udkommer hendes bog, “Dus med din lort” (en populærvidenskabelig bearbejdning af afhandlingen “Cyborgontologiske menneske/fæces-forbindelser i et sociokulturelt perspektiv”, red.), som er filosoffens eget bud på, hvordan nutidens menneske kan bryde tabuet og få et mere afslappet og naturligt forhold til sin afføring.
“Man har jo længe arbejdet for, at sex ikke længere skulle være tabu, fordi sex er så stor en del af så mange menneskers liv. Men der er langt flere mennesker, som skider, end der er mennesker, som har sex. Mine studier viser, at den samlede tid, menneskeheden bruger på at skide, langt overstiger den tid, de bruger på at have sex. Så vi har virkelig at gøre med et væsentligt, almenmenneskeligt fænomen, som langt de fleste i dag har et særdeles akavet forhold til,” fortæller Anna-June Hansen om baggrunden for sin bog.
Lort er ikke bare lort
I “Dus med din lort” argumenterer Anna-June Hansen blandt andet for, at lort ikke bare er lort. Men på grund af det akavede forhold, vi har til fænomenet, har vi reduceret det – og dermed frarøvet os selv muligheden for at relatere os fuldt og helt.
“Når talen endelig falder på vores afføring, er det oftest med enstavelsesord, men vi kender jo alle til, at der er stor forskel på, hvad der kommer ud af endetarmen. Den ene dag kan det være små, hårde knolde, der plasker ned i toiletvandet og efterlader stænk på balderne. Andre gange er det mudret og svumpet og kræver adskillige aftørringer. Nogle gange er det helt flydende og får anus til at svide – og så er der den type, som minder om de små, hårde klumper, men som bare er meget større knolde, der laver rifter i endetarmen og får en smule blod til at sive med ud,” forklarer filosoffen og uddyber:
“Min afføring var for eksempel lidt blodig her til morgen, og det kan ikke være på grund af hæmorider, for det er længe siden, jeg har haft sådan nogle. Men det var netop den type, som man virkelig skal gøre en indsats for at få til at forlade kroppen.”
Vis interesse og spørg ind!
Anna-June Hansen erkender, at hun ikke er den fødte demagog, og selvom hun mener, det er relevant med en kampagne, er hun ikke selv i stand til at vurdere, hvordan en sådan nærmere bestemt skal skrues sammen.
Men adspurgt om et konkret eksempel nævner hun, at man jo kan starte med at vise interesse for andre menneskers afføring og spørge ind, når man alligevel f.eks. står i køen i supermarkedet eller venter på bussen.
“Man kan jo sagtens sige: ‘Har du set en god film for nylig?’, så hvorfor ikke også spørge, om folk har haft en god afføring for nylig?”
Har du haft en god afføring for nylig – eller kender du nogen, der har? Send din historie til redaktionen@rokokoposten.dk, så sender vi den til Sundhedsministeren, der så vil vurdere, om der er grundlag for en kampagne.
