Gårsdagens lune forårsvejr kastede kontorarbejdere af alle slags ud i desperation og eksistentiel krise, eftersom de var tvunget til at sidde indendørs hele dagen.

Vi befinder os ved et hæve-sænke-bord i et af it-virksomheden Synovas lokaler, hvor medarbejderne typisk sidder fra kl. 9 om morgenen til 16.30 om eftermiddagen. I går var ingen undtagelse til trods for det rekordvarme forårsvejr, og på bordpladen foran Deres udsendte ses resultatet af denne indespærring.

“Luk mig ud i solen! Sæt mig fri! Hvorfor lever jeg?” har en ansat skrevet med sprittusch, og rundt omkring det desperate budskab ligger adskillige papirlapper med udsagn som “Syg, syyyyyg” og “Hjælp mig, Peter Plys!”.

Kun frokostpause til flugt
Synovas kontorer er kun en ud af mange indendørs arbejdspladser, der i går blev ramt af en ødelæggende og produktivitetsnedsættende depression grundet det dejlige forårsvejr.

Solens insisterende stråler mindede tusinder af administrative medarbejdere, kommunikationsassistenter, it-ansatte og grafiske designere om, at de i resten af deres arbejdsduelige liv skulle henslæbe hverdagens lyseste timer under et tag og bag lukkede døre med kun en kort frokostpause til mulig flugt ud i det fri.

Trak persiennerne for
“Normalt mærker vores medarbejdere ikke noget til det, fordi vejret i Danmark er så elendigt,” fortæller administrerende chef for Synova, Ivan Bjerrum, der selv fik en snert af eksistentiel krise og afgrundsdyb fortvivlelse, da solens stråler i går ramte hans tastatur tre minutter over ti.

“Men i går var alting jo anderledes: Vejret var mildt og tilgivende, lyset strålede ind, og ud af mit vindue kunne jeg se børnenes leg og håndværkernes stilladser,” fortæller han henført, inden han rømmer sig.

“Så trak jeg persiennerne for.”

Har selv valgt det
Selvstændig webdesigner Anette Stahl fortæller en lignende historie. Hun arbejder hjemmefra og havde derfor i teorien mulighed for at gå ud og nyde forårsvejret.

“Jeg gik hen til døren og tilbage igen flere gange, indtil jeg besluttede mig for at blive ved computeren og gøre mine opgaver færdig. Hvor meget dejligere vil det ikke være at nyde solskinnet med god samvittighed?”

Men klokken blev imidlertid 17.30, før Anette var helt færdig, og da var det allerede blevet temmelig koldt og på tide at lave aftensmad.

“Ja ja, tænkte jeg, det er vel også fint nok. Jeg har jo selv valgt at være selvstændig og prioritere min tid, som jeg vil. Det var med vilje, at jeg tog en lang uddannelse, så jeg ikke behøvede at stå i regnen og luge ukrudt eller gøre rent på andres toiletter,” forklarer Anette Stahl, som tilbragte aftenen med to frysepizzaer, en plade Marabou og “lige lidt over en halv flaske rødvin”.