“Jeg har ikke brug for statens omklamrende offergørelse,” bedyrer en loyal støtte af det borgerlige parti. På trods af svært handicap, fallit og depression ønsker han ikke offentlig hjælp.
Uden for Morten Lunds hjem i det vestlige Sjælland ligger et par brædder smidt hen over trappetrinene op til hoveddøren. Hver morgen transporterer Morten sig ned over brædderne på et skateboard, kun støttet til sin venstre arm.
Han mistede nemlig den anden arm samt begge ben i en trafikulykke for et år siden og har siden måttet se sin virksomhed gå fallit og sig selv ende i en voldsom depression. Alligevel nægter han at opfatte sig selv som det offer, han mener, staten vil gøre ham til.
Hul i hovedet med gratis rampe
“Åbenbart har jeg krav på en særlig kørestolsrampe til mit hjem og flere fuldtidsansatte hjælpere. Det er jo fuldstændig hul i hovedet, at staten smider penge ud på den slags samtidig med, at den økonomiske vækst er stagneret!” fnyser Morten Lund hånligt.
Han har derfor nægtet at modtage nogen form for hjælp, hverken i form af handicaphjælpere, overførselsindkomst eller gratis psykolog.
“Bjergbestigeren Mark Inglis nåede Mount Everest, selvom han manglede begge ben. Han var ikke et offer, der levede på statens nåde, og hvis han kan, så kan jeg også!”
Ny virksomhed eller gøgl i gaderne
Indtil videre lever Morten Lund på sin opsparing, men regner med at få en fast indkomst inden længe, enten ved at starte en ny virksomhed eller optræde med gøgl og sang i Københavns gader.
“Når jeg ikke konstant overvældes af altings meningsløshed eller skal forsøge at leve for 500 kr. om måneden, har jeg faktisk masser af energi!”
