Foto: Hans Jørgen Storgaard Andersen, Wikimedia Commons

Foto: Hans Jørgen Storgaard Andersen, Wikimedia Commons

Børn skal have mad hver dag, lyder det opsigtsvækkende råd fra børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S). Hun udtaler sig på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe inden for børns trivsel.

Mad er godt for børns udvikling og ruster dem bedre til livet. Sådan lyder anbefalingerne fra en ekspertgruppe med børne- og undervisningsministeren i spidsen.

“Forældre vil rigtig gerne inddrages i deres børns udvikling. Det gælder både, når børnene er helt små, altså mellem 0 og 6 år, og til, de er voksne individer. Derfor er det oplagt, at forældrene har fokus på mad og ernæring,” lyder det fra Antorini.

Væske er også rigtig godt
Sammen med en række eksperter opfordrer børne- og undervisningsministeren til et øget samarbejde mellem forældre og pædagoger.

“Pædagogerne skal sørge for, at forældrene giver deres børn mad hver dag. Samtidig skal de også give forældrene tips til, hvordan de derhjemme kan følge op med for eksempel aftensmad,” forklarer Antorini.

Ifølge børne- og undervisningsministeren er væske også godt for børns udvikling.

Skab interesse for mad
Christine Antorini mener dog ikke, det er nok, at forældrene kun sørger for, at deres børn får mad. Derfor sætter hun også et udviklingsprogram i gang, der skal skabe interesse for mad hos børn.

“Småbørnsforældre skal også sørge for, at deres børn viser interesse for mad, for hverken småbørn eller teenagere er særlig nemme at have med at gøre, hvis de er sultne,” lyder det fra Antorini.

Væske er også rigtig godt