Sidste autentiske person fundet og spoleret

Antropolog fandt i sidste uge et komplet uspoleret menneske i form af den tyske pensionist, Ernst Hofer. Efter to minutters samtale med en forsker har Hofer imidlertid mistet sin autenticitet.

Professor i antropologi, Dr. Jane Mead, havde med sit hold af forskere rejst rundt i Amazon-junglen i månedsvis uden at finde det, hun søgte: En autentisk og komplet uspoleret person.

Nedslået over sine manglende resultater tog Mead dernæst til en konference i München om sydamerikanske jægersamfund, hvor hun ved et tilfælde stødte på den helt igennem autentiske pensionist, Ernst Hofer.

“Alle de stammefolk, jeg talte med i junglen, var selvbevidste og ironiske; deres snak var fuld af metareferencer og queer-symbolik. Men Ernst var chokerende uspoleret, som han sad der med sin stok og sin avis,” fortæller Dr. Jane Mead i en mail, hvor hun samtidig pointerer, at stokken og avisen blev anvendt på en “instrumentel og slet ikke semantisk måde”.

Europæere vant til fem lag facade
Også for danske forskere er opdagelsen af Hofer noget helt specielt.

“I den senmoderne europæiske virkelighed er de fleste mennesker vant til at håndtere 3, 4 eller måske endda 5 lag facade oven på den oprindelige autenticitet. Man taler endda om en meta-autenticitet eller ‘det autentisk uautentiske’,” fortæller Ebert Schaufuss, der er professor i semiotik på Humboldt-universitetet i Berlin og for tiden forsker i den ironiske rejse til Bayern.

Han skifter efter eget udsagn selv mellem 4 og 5 lag af selvbevidst leg med tegn og symboler samtidig med, at han bruger op til 27 forskellige fremmedgørende redskaber og produkter i sin dagligdag, inklusive en iPad, rullegardiner og den håndlavede peberkværn, han købte på et lille, lokalt marked i Napoli.

Hilsen var for symbolsk ladet
Derfor er det helt skelsættende at støde på et menneske som Ernst Hofer, der først for nylig har givet sig i kast med et enkelt lag facade. Dette skete efter, at Dr. Jane Mead først skyndte sig at tage et billede af Hofer, hvorefter hun forsøgte at tale med ham.

“Jeg kan en smule tysk, så jeg hilste på ham og præsenterede mig selv,” fortæller Mead, der i bagklogskabens lys godt kan se, at denne handling var alt for symbolsk ladet.

“Jeg tvang ham til at hilse og sige sit navn, hvorefter han begyndte at fumle med avisen, og straks var den autentiske kontakt brudt op i hæmmende talehandlinger,” beklager Mead, der hurtigt forlod den forvirrede pensionist.

RokokoPosten har siden forsøgt at kontakte Hofer, men han har ifølge sin søn skiftet navn og muligvis søgt optagelse på RUC.