Strukturel ulighed anklaget for mord

Politiet anholdt i går den strukturelle ulighed i forbindelse med det brutale mord på en 31-årig kvinde. Ulighedens formodede medskyldige, den skjulte diskrimination og det fremmedgørende samfund, er stadig på fri fod.

Efter tre ugers efterforskning mener Københavns Politi at have fundet en af de tre, som var ansvarlige for mordet på Janne Søndergaard, nemlig den strukturelle ulighed.

Den 31-årige enlige sygeplejerske blev fundet foran sit hus, dræbt af over 20 knivstik. Politiet mener, at motivet var berigelse, da Søndergaards pung ikke var til at finde samtidig med, at nogen havde forsøgt at bryde hendes dør op uden held.

“Vi har en meget stærk sag mod den strukturelle ulighed,” fortæller kriminalkommissær Espen Toftegaard, der i sin efterforskning har benyttet sig af ekspertudsagn fra kriminalsociologer, kønsforskere og en enkelt postmoderne forfatter.

Blot et spørgsmål om tid
“Janne Søndergaard var fastansat på Bispebjerg Hospital og dermed i en stærkere socioøkonomisk position end mange i hendes nærområde, Nordvestkvarteret. Ikke bare havde Janne en relativt høj indkomst, hendes kulturelle kapital var over gennemsnittet og hendes muligheder for social mobilitet meget større end hendes naboers,” uddyber Toftegaard.

Han mener derfor, at det blot var et spørgsmål om tid, før den strukturelle ulighed mellem Janne og de andre beboere kom til udtryk, formentlig gennem en yngre mand på overførselsindkomst og med misbrugsproblemer.

“Uligheden var dog ikke alene,” siger kriminalkommissæren og påpeger, at politiet stadig leder efter den skjulte diskrimination, der efter deres udsagn hjalp til ved mordet med sine ubevidste fordomme om enlige kvinders position og seksualitet.

Samtidig mistænker Toftegaard det fremmedgørende samfund for at have planlagt mordet, selvom samfundet ikke nødvendigvis var til stede, da det blev udført.

Forsvarer: Gå efter genetisk disposition
Den strukturelle uligheds forsvarer, advokat Tomas Rohde, afviser anklagen som “komplet absurd” og mener, at politiet i stedet bør gå mere utraditionelle veje og efterforske den genetiske disposition.

“Politiet går helt fejlagtigt efter min klient, fordi denne tilfældigvis har tidligere domme bag sig, i stedet for at rette blikket mod den ustraffede, men overordentligt farlige genetiske disposition,” forklarer Tomas Rohde, der planlægger at indkalde videnskabsjournalist Lone Frank og forfatter Christian Jungersen som karaktervidner, hvis det lykkes politiet at stable en sag på benene.