Foto: Klobetime, Flickr
Rigtig godt, at jeg vandt den seneste internationale konkurrence, fortæller person, der dyrker sport på eliteplan. En god præstation, som jeg også er glad for, udtaler træner.
Kun et par minutter efter, at en højt profileret sportsbegivenhed var slut, udtalte en af vinderne, at vedkommende var glad – ja, endda begejstret – for sin sejr.
“Det har længe været en drøm for mig at vinde en stor konkurrence inden for den konkurrencesport, som jeg udøver. Jeg var selvfølgelig bange for at tabe – men jeg vandt,” lyder det fra denne person, der længe har dyrket en populær sportsgren med adskillige sponsorer.
Taberen af konkurrencen reagerede således: “Jeg havde ikke lyst til at tabe en konkurrence og håbede, at det ikke ville ske denne gang – men det gjorde det.”
Vil gerne vinde kommende konkurrencer
Træneren for den sejrende sportsudøver udtrykte også begejstring – denne gang i nutid:
“Det er en god præstation. Som træner vil jeg gerne have, at den person, jeg træner, skal vinde. Jeg er også bange for, at vedkommende vil tabe – men nej,” lyder det selvsikkert fra træneren, der mener, at sejren skyldes længere tids målrettet træning af de ting, som sporten går ud på.
Adspurgt om fremtidige internationale sportsbegivenheder er både sportsudøver og træner enige: “Vi vil også gerne vinde de kommende konkurrencer.”
Artiklen blev oprindeligt bragt den 16. december 2010.
Forfatterkommentar af Marta Sørensen
Med EM i hukommelsen, Tour de France i bjergene og OL på trapperne er det måske værd at huske, hvor intetsigende sportsjournalistik af og til kan være. Jeg siger “af og til” vel vidende, at idrætsveteraner ofte dukker op på skærmen foran en tavle fuld af strategiske streger for at levere analyser, som jeg aldrig vil kunne fatte dybden (eller bare den overfladiske betydning) af. Og at masser af sportsjournalister uden tvivl har mange kloge ting at sige om, hvorfor Balotelli står godt inde i feltet. Så ikke et ondt ord om dem.
Men de hurtige og hektiske kommentarer før og efter kampen er sgu ikke for kloge. Hvem kunne have anet, at idrætsfolk generelt er glade for at vinde? At fodbold ofte handler om at score flere mål end det andet hold? At man tabte denne gang, men næste gang skal det nok lykkes med lidt ekstra træning?
Selv en sportsmongol som mig kan regne det ud. Derfor behøver reporteren måske ikke at stå klar ved hver eneste stadion med en mikrofon, der dirrer, som var det selveste Barack Obama, han ventede på. Så hellere en for mig komplet uudgrundelig gennemgang af taktik – det, man ikke forstår, fremstår som bekendt mere fantastisk.
