Efter mange års selvdestruktiv deroute er De Traditionelle Værdier tilbage på rette spor. Frisk luft, motion og fokus er mottoet for værdierne, der tager en dag ad gangen.

Regnen er holdt op, og solen titter frem bag skyerne, da RokokoPosten ringer på hos De Traditionelle Værdier. Døren bliver åbnet, og vi træder ind i en lille, men lys og venlig lejlighed med enkelte papkasser stadig stående op ad væggen. På stuebordet er der te og småkager.

“Ja, jeg har ikke nået at stille de sidste ting på plads,” forklarer De Traditionelle Værdier, der flyttede ind i starten af juli efter et halvt år på en afvænningsklinik på Djursland.

Det nye hjem betyder en ny start for værdierne, der i næsten 100 år har været i opløsning og forfald.

“Det startede nok for alvor efter Første Verdenskrig. Indtil da kunne jeg godt mærke, at jeg skulle holde lidt igen med sprutten, men så var det heller ikke værre. Efter 1918 gik det helt galt,” mindes De Traditionelle Værdier, der i løbet af 1920’erne startede på et misbrug af stoffer og alkohol, der skulle vare et godt stykke ind i det 21. århundrede.

Røvede gamle damer i 1940’erne
RokokoPosten: Hvornår var det allerværst?

DTV: 1940’erne, tror jeg, men for at være ærlig husker jeg ikke meget fra den periode. Jeg gik fra værtshus til værtshus, røvede folk for at få penge til stoffer, stjal medicin fra gamle damer… Det var et helvede.

RP: Tænkte du aldrig, at det måtte holde op, inden du slog dig selv ihjel?

DTV: Jo, er du gal? Flere gange prøvede jeg at komme ind i kampen igen: I 1950’erne så det endda ud til at lykkes, og jeg kom på venteliste til et fint lille rækkehus i forstæderne. Fik mine prioriteter på plads: Familien først, ordentligt job og alt det der…

Værdierne sukker. Lykken skulle ikke vare længe.

DTV: En aften var jeg nede i byen og stødte på nogle langhårede unge, der tilbød mig en joint. Et hiv kan ikke skade, tænkte jeg… Det næste, jeg tydeligt husker, er, at jeg står på en natklub med Grace Jones kørende i baggrunden og sniffer coke fra en luders inderlår. Det var så 20 år senere.

Ecstasy, Breezers og friværdi
De følgende år står for De Traditionelle Værdier som et sammensurium af ecstasy, ravefester og Bacardi Breezers. Rækkehusets friværdi blev brugt på at lave amfetamin i garagen, og en dag kom politiet forbi.

DTV: Jeg var så langt ude, at jeg slet ikke kunne høre, de bankede på. Pludselig lød der et brag; de havde brudt døren op og hev mig ind i detentionen.

RP: Var der nogen til at hjælpe dig?

DTV: Der var faktisk utrolig mange og fra alle mulige kanter: Kristne, evolutionsbiologer, nazister… Man lærer virkelig, hvem ens venner er. De var der under hele retssagen omkring mine skatteforhold, og mens jeg var på afvænning. Jeg ved også, at de havde savnet mig og endda skændtes om, hvem af dem jeg holdt mest af. Sikke noget fis, jeg elsker dem jo allesammen…

De Traditionelle Værdier kniber en tåre.

Intet job i Folkekirken
RP: Hvad er så planerne fremover?

DTV: Jamen, jeg tager en dag ad gangen med frisk luft, fokus og motion. Jeg ved, at der er behov for frivilligt arbejde i rigtig mange politiske og velgørende organisationer. Sjovt nok har Folkekirken ikke haft bud efter mig, selvom jeg var fastansat hos dem i mange år inden mit sammenbrud, men til gengæld har jeg fået nogle henvendelser fra Islamisk Trossamfund og nogle gutter nede i Egypten.

De Traditionelle Værdier snupper en småkage og ser fortrøstningsfuldt op på himlen, hvor solen nu skinner med fornyet styrke.

“Det skal nok blive godt…”