Enhedslisten har mødt kritik for at støtte revolution og ekspropriation af private virksomheder i partiets program. Nu siger Johanne Schmidt-Nielsen, at partiet slet ikke mener det så slemt.

Ikke-formand for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, mener ikke, at man skal tage det så alvorligt, når det venstreorienterede parti taler om revolution.

“Vi mener altså ikke det med revolution så slemt. Selvom man advokerer for et radikalt opgør med det parlamentariske demokrati og dets håndlangere, så behøver det jo ikke gå voldeligt for sig. Vi regner med, at den kapitalistiske klassefjendes reaktionære modstand kan elimineres meget fredeligt og udramatisk,” siger Johanne og tilføjer:

“Altså, når jeg siger ‘elimineres’, skal det selvfølgelig ikke forstås bogstaveligt. Vi planlægger naturligvis ikke massehenrettelser af kontrarevolutionære ude i Dyrehaven,” griner hun og skifter emne.

Revolutionen bliver et teselskab
Johanne Schmidt-Nielsen vurderer heller ikke, at partiets plan om, at staten med tvang skal overtage virksomheder, vil være problematisk.

“Jeg tror, vi kan snakke os til rette. Når Mærsk eller Lars Larsen forstår, hvilke erhvervsfaglige kompetencer folk som Frank Aaen ligger inde med, vil de såmænd helt frivilligt give os deres virksomheder,” siger hun.

Hun understreger afslutningsvis, at folk absolut intet har at frygte, bare fordi partiet vil mobilisere arbejderklassen mod de herskende klassers magtmidler. Ifølge Johanne er der primært tale om en form for dialogmøde med politiet ude på Nørre Fælled.

“Den revolution, som vi planlægger, er ganske lillebitte og bliver lige så ikke-voldelig som et valgmøde med Ole Krarup. Ja, på sin vis er der vel nærmest tale om en slags teselskab.”

Artiklen blev oprindeligt bragt den 13. september 2011


Forfatterkommentar af Mikkel Andersson

En gammelt kinesisk ordsprog siger, at hver gang der er gået cirka trekvart år, er der nogen, som opdager, at Enhedslisten har nogle helt vildt skøre ting stående i deres partiprogram.

Og da tiden for nok en gentagelse af den rituelle dans om proletariatets diktatur tilsyneladende er oprunden, er det jo oplagt at genudsende denne artikel, der oprindeligt blev trykt et par dage før folketingsvalget (og hvis ikke, den var blevet det, er det faktisk meget muligt, at Danmark ville være kommunistisk nu). Selvom Mærsk er død og næppe nogen husker referencen til Krarup-historien (Ole, ikke Søren..), er det forbavsende hvor nemt, den ville passe i den aktuelle sag også.