Foto: Nillerdk, Wikimedia Commons

Foto: Nillerdk, Wikimedia Commons

Efter beskæftigelsesministerens opsang har flere universitetsuddannede taget jobs som kassemedarbejdere i Netto. Nu er butikskæden imidlertid truet af en omfattende dekonstruktion.

Pernille Madsen er butikschef i en storkøbenhavnsk Netto, og hun er desperat.

“Efter, at akademikerne kom, er alt simpelthen gået i stå. Den eneste, der er kommet gennem kassen, er Trentemøller. En sociologiuddannet ekspedient lod ham gå lige gennem kassen med 12 flasker Chianti. Hun hævdede senere, at musikeren betalte med kulturel kapital.”

Pernille Madsen forklarer, at hun skal være heldig, hvis akademikerne kun kommer 15 minutter for sent. Flere bliver helt væk og afviser al snak om mødepligt.

Er Netto vidensmagtkonstruktion eller kompleks af autonome systemer?
RokokoPostens udsendte spørger den 26-årige Rasmus Uldtoft, som er uddannet filosof, hvorfor akademikernes indtog i Netto har skabt så store problemer.

“Jeg nægter at anerkende ‘Netto’ som en meningsfuld entitet,” siger han og tegner symbolske anførselstegn i luften med pege- og langfinger.

“Netto er blot en vidensmagtkonstruktion, der oppebæres af senkapitalistiske…” når han at sige, før han bliver afbrudt af den kollega, der betjener flaskeautomaten.

“Og jeg kan ikke genkende mig selv som ‘flaskemedarbejder’. Jeg er et autonomt system, der kontinuerligt og gensidigt interagerer med andre afgrænsede teknisk-sociale systemer,” siger kollegaen, før de to ender i en langstrakt diskussion om identitetskonstruktion og hegemoniske fremtrædelsesformer foran grøntsagshylden.

På vej ud bemærker avisens udsendte, at flere kasselinjer er tomme.

Den nu grædende butikschef forklarer, at de medie- og kommunikationsuddannede, der før forsøgte at betjene dem, har droppet kasselinjen som forældet. I stedet har de kastet sig over design af Facebook-sider og andre virtuelle netværk, som, de mener, vil give Netto et meget større indtjeningspotentiale end salg af fysiske varer.

Artiklen blev oprindeligt bragt den 21. februar 2012


Forfatterkommentar af Mikkel Andersson

Der er ting, som er virkelig svære i denne verden. Og heraf er det, at flytte varer fra punkt a til punkt b blandt de allermest komplicerede. Ihvertfald hvis man en humanistisk universitetsstuderende, der har læst alt for megen dekonstruktivistisk tekst.

Ovenstående artikel demonstrerer kun alt for tydeligt, hvilket frygteligt morads nyuddannede akademikere kan ende i, hvis de ikke sørger for at holde sig på ansvarlig afstand af  erhverv, der på ulyksaglig vis kan gøre en forskel.

For de virkelig nørdede, så er der i artiklen gemt  meget slet skjulte referencer til tre kendte postmoderne tænkere (eller “filosoffer” som de sikkert på fordrukken vis kalder sig). Læsere, der kan nævne alle tre i korrekt rækkefølge vinder absolut ingenting.