Fra første januar skulle det være slut med at spise tørrede abrikoser på hverdage. Det lovede 35-årige Jenny Ishøi sig selv og sine veninder nytårsaften. Men allerede den 1. januar måtte hun se sig slået af et tilbud hos den lokale grønthandler

 

Alt tegnede lyst for Jenny den 31. december klokken 16.24. Fuld af motivation og optimisme røbede hun og veninderne deres nytårsforsætter for 2011 overfor hinanden, allerede inden Dronningens nytårstale var gået i gang.

Og de var ambitiøse – nytårsforsætterne. Da de tre veninder havde skænket et glas vin, satte de sig ved Jennys stuebord og kiggede hinanden i øjnene, inden de talte til tre og tog en dyb indånding. For ligesom at markere, at det her var alvor.

 

Slut med kommoderøv og lår i skoene
Pia Kristensen, Jannies barndomsveninde, lagde ud. Efter seks år i fast parforhold med for mange aftener med fastfood og film på sofaen, havde hun taget 18 kilo på. Det røbede hun overfor veninderne. Det kunne de godt se. Og de kunne også godt se, at det var blevet et problem for Pia, fordi hendes kæreste Morten var begyndt at netdate, når hun var gået i seng. Desuden gad han aldrig ligge i ske mere eller give hende oralsex.

Det er gået rigtig fint for Pia siden nytårsaften. Hun har ikke rørt pizzaer, burgere eller andet fra Dodos Pizzeria siden den 31. december, da Dodo åbnede om formiddagen.  I stedet har Pia spist grønt og fisk og har allerede tabt to kilo. Morten er stolt af hende. De har lejlighedsvis skelægning og oralsex igen, og Morten har lukket sin netdatingprofil.

Ikke mere spil og røg
Linda Okholm har også holdt sit nytårsforsæt. Faktisk var der to. Linda ville for det første gerne ud af sin spilafhængighed. Hun var træt af at blive kaldt ’Ludo Linda’ og altid skylde gud og hver spillemand penge.

or det andet ville Linda også gerne stoppe med at ryge, dels fordi det meste af tandkødet i undermunden var forsvundet på grund af rygningen – og så var der også det med hosten og slimen, der nagede.

Linda har hverken rørt cigaretter eller en enarmet tyveknægt siden den 30. december klokken. 22.37

Jennys ben tog røven på hende
Men for Jenny Ishøi er historien en ganske anden. Det skulle være slut med de tørrede abrikoser. Det havde Jenny lovet sig selv, for der er  frugtsukker i dem – og så er de dyre og temmelig rynkede. Men lige meget, hvor meget Jenny prøvede at holde sig væk fra den lokale grønthandler, så ville benene ikke det samme.

Da Jenny kom ned på gaden nytårsmorgen, styrede hendes lange lemmer hende direkte hen mod Bylans grønthandel. Hun prøvede desperat at vende om, men lige meget hjalp det. Benene havde overtaget kontrollen.

Og det hjalp heller ikke meget, da Bylan stod der i døråbningen med favnen fuld af abrikoser og råbte op om tilbud, da han så Jenny– bleg og svimmel og fuld af tømmermænd. Da klokken slog 11.35 lørdag den 1. januar havde Jenny slugt den første af virkelig mange tørrede abrikoser.

I dag er hun skamfuld og fuld af selvlede. Hun har svigtet sig selv. Svigtet den tillid, veninderne viste hende for under en uge siden, da de fortalte om deres nytårsforsætter. Men Jenny prøver at komme videre. Hun prøver at stå op om morgenen uden at se sig selv i øjnene. Og hun prøver stadig på at bilde sig selv ind, at hun ikke hører sin mobil, når Pia eller Linda ringer.

Artiklen blev oprindeligt bragt den 6. januar 2011


Forfatterkommentar af Annica Caroline Carlsen

Nytårsforsætter er en smuk tanke. Alt for ofte er de dog for optimistiske og svære at holde. Især hvis man er menneske, som jeg for eksempel er. Man sætter sig noget for, og så er der tale om et forsæt (ikke fortsæt). I rigtig mange tilfælde fortsætter (nu med t) de gode og klassiske intentioner om rygestop, vægttab og mindre druk måske en uge eller to ind i det nye år. Men her stopper utopien så.

Jeg er stoppet med nytårsforsætterne. Tænker man nærmere over det, er konceptet jo ret latterligt. Hvorfor tage alvorlige beslutninger, for dernæst at røbe dem på aftenen, hvor der er frit valg på alle alkohylder, og de færreste kan tale rent, inden rådhusklokkerne ringer?  Måske er det ikke sært, at det er svært at fortsætte med sit forsæt. Tag bare staklen Jenny fra artiklen, der tabte kampen til de tørrede abrikoser og husk på, at hendes veninder er fiktive.

Nej, så hellere have nogle nytårsforsætter man ved, at der er en god chance for at overholde: Lad være med at vind i lotto, bliv forældre til ottelinger eller find Jimmy Hoffa.