Foto: Lars Schmidt, Wikimedia Commons

Foto: Lars Schmidt, Wikimedia Commons

I et forsøg på at gøre op med Nørrebros monotone rækker af shawarmabarer, hippe cykelbutikker og etniske grønthandlere har Borgerrepræsentationen besluttet at opføre et provinsdiskotek i bydelen. Derfor har Blågårds Plads nu fået en præcis kopi af Crazy Daisy i Horsens anno 1997.

Det er fredag aften på Blågårds Plads. Lokale kvinder i tørklæder, mørklødede mænd og forbipasserende hipstere med alt for store hovedtelefoner iagttager nysgerrigt en fremmedartet gruppe, der står i kø uden for en nyrenoveret bygning i udkanten af pladsen.

Den glade og feststemte kø består af unge piger i dynejakker, Palladium-støvler og Buffalo-sko. De er ledsaget af jævnaldrende fyre iført Iceman-T-shirts og med kraftige nakkepartier samt afbleget strithår sat op med Dax Wax. I luften hænger en eksotisk blanding af duftserier som Axe, Date og CK One.

Det er scenen foran Crazy Daisy – Horsens 1997, som er navnet på et nyt initiativ fra Københavns Borgerrepræsentation, der skal gøre Nørrebro mere mangfoldigt.

Initiativet kommer efter, at flere har kritiseret kvarteret for at være domineret af en trist monokultur med etniske butikker, caféer med udendørs servering og meget lidt andet.

DF krævede vikingeborg på Griffenfeldsgade
RokokoPosten har talt med Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (RV), og Dansk Folkepartis Birthe Skaarup, der forklarer, hvordan man blev enige om netop en Crazy Daisy fra 1997.

“Det startede, da Dansk Folkeparti klagede over, at Nørrebro var blevet en ensartet ghetto, og man derfor gerne så mere traditionel dansk kultur i bydelen,” siger Anna Mee Allerslev og tilføjer, at hun normalt er skeptisk, når mangfoldighed ikke involverer mennesker med mørk hud.

Ikke desto mindre endte Dansk Folkeparti og De Radikale med at blive enige.

“Oprindeligt ville vi i Dansk Folkeparti gerne have opført en kopi af vikingeborgen Fyrkat på Griffenfeldsgade, men vi endte med at indgå et kompromis med Crazy Daisy, der jo også er klassisk dansk kulturarv. Det var De Radikale villige til at acceptere, hvis de fik en masse kreative konsulenter og projektmagere ind over,” forklarer Birthe Skaarup, og Allerslev tilføjer:

“Dansk Folkeparti er jo vilde med kiksede gamle danske ting, og det er Crazy Daisy unægtelig. Forskellen er, at vi Radikale vistnok synes, at det er sjovt på en metaagtig ironisk måde, mens DF er oprigtigt glade for det. Desuden fik vi en avantgardeteatertrup til at spille provinsboer, hvilket gav et ekstra lag kommunal kunstnerisk integritet.”

Lokal: Godt med eksotisk indslag
Selvom enkelte udtrykker skepsis, er de fleste glade for det nye indslag i kvarteret.

En af dem er Salim Abdallah på 26 år. Salim læser på DTU, når han ikke arbejder i sin fars shawarmabar på Nørrebrogade.

“Ellers er Nørrebro jo bare smarte caféer, grønthandlere og hipstere på fixie-cykler, ikk’? Selvom dem fra Crazy Daisy kan virke meget fremmedeartede, og jeg ikke forstår det med tatoveringerne på lænden, synes jeg, det er godt med et eksotisk indslag. Vi trænger til en vitaminindsprøjtning udefra,” forklarer han og tilføjer:

“Havde det ikke været for Crazy Daisy, havde jeg aldrig fået øjnene op for, hvor fedt Ace of Base er!”