De midaldrende offentligt ansatte indbyggere i SF’s bagland har gjort op med en brutal junta af purunge akademikere og udråbt sig selv som en uafhængig nation.

I længere tid har utilfredsheden ulmet i SF’s bagland, som er et vidtstrakt område befolket af offentligt ansatte i almindelighed og ældre folkeskolelærere i særdeleshed. I årevis har de været stærkt fortørnede over at blive styret med hård hånd af en brutal junta, der bestod af purunge akademikere, hvis erhvervserfaring var omvendt proportional med deres uddannelsers længde.

Dialogorienteret diktatur
Efter at baglandet har erklæret sin selvstændighed, er Annette Vilhelmsen blevet udpeget som landets enevældige, men ekstremt dialogorienterede diktator, som lover at tage alle med på råd og kun bestemme noget, når alle er enige.

Indtil videre er man i baglandet dog kun blevet enige om at kræve observatørstatus i FN på lige fod med Vatikanstaten og de palæstinensiske selvstyreområder.

Hængekøjer og sovepuder til alle
Pernille Frahm, der er udnævnt til kommunikationsansvarlig for baglandet, forklarer:

“Det var på høje tid, at baglandet fik mulighed for selv at bestemme, så vi nu egenhændigt kan fravælge enhver indflydelse til fordel for moralsk indignation og rene hænder,” siger Frahm og tilføjer, at selvstændigheden allerede har ført til betydelige forbedringer for baglandets indbyggere.

De har alle fået udleveret lækker linsebaseret, biodynamisk mad, deres helt egen hængekøje med magelig sovepude samt en kopi af  “Oprør fra midten” (debatbog fra 1978 af Niels I. Meyer, Kristen Helveg Petersen og Villy Sørensen, red.).

Thor Möger: Baglandet er en ødemark
Fra den unge akademikerjuntas side er man ærgerlig over selvstændigheden. Men selvom Thor Möger Pedersen fordømmer løsrivelsen, som han kalder “demonstrativ og overdrevet medlemsinvolverende”, mener han dog ikke, at udviklingen er et stort problem.

“Vi kan sagtens klare os uden baglandet. Det har længe været en gold, omend økologisk ødemark, som kun var befolket af ældre piberygende mænd og kvinder med spraglede tørklæder samt hang til Gnags og afrikansk brugskunst,” forklarer han og siger, at valget blev nemmere af, at han ved et lykketræf ikke havde nogle indflydelsesrige familiemedlemmer bosat i baglandet.