I håb om at kunne slippe for vinterdepression hamstrer masser af danskere serotonin i vildskab. Depressionsforeningen er bekymret over udviklingen.

Den mørke tid nærmer sig og med den manglen på serotonin, som er det stof, der forhindrer mennesker i at blive deprimerede.

Men en stor gruppe danskere har taget sagen i egen hånd og er begyndt at hamstre store mængder af serotonin. En af dem er 43-årige Markus Bentsen fra Herlufmagle.

“De seneste år har jeg lidt af vinterdepression, men i år nægter jeg at gå ned med flaget. Derfor har jeg samlet et større serotoninforråd derhjemme, så jeg slipper for at løbe tør,” fortæller han.

Og Markus er langt fra alene. Flere supermarkedskæder melder allerede nu om tomme serotoninhylder. Butikschef i Super Best i Køge, Flemming Hansen, fortæller, at det er helt umuligt at følge med efterspørgslen.

“Hvis folk fortsætter med at hamstre på den her måde, kommer der slet ikke mere serotonin på hylderne, før det bliver forår, hvor behovet ikke længere er så stort.”

Mest til dem med mindst behov
Det bekymrer Depressionsforeningen, at så mange mennesker hamstrer serotonin, for det betyder, at der ikke er nok til alle. Formand for foreningen, Henriette Nesgaard, udtaler:

“Det er et stort problem, at folk opfører sig så usolidarisk, og jeg kan godt være bange for, at det er de i forvejen stærke, som skraber al serotoninen til sig. Det betyder, at de, der i forvejen er hårdest ramt, blot står endnu svagere, når vinteren for alvor sætter ind.”

Det mener Markus Bentsen dog ikke, at han kan tage sig af.

“Nej, jeg er nødt til først og fremmest at tænke på mig selv. Hvis jeg har masser af serotonin, kan jeg være sikker på at være glad og have overskud. Og den glæde breder sig jo som ringe i vandet, så jeg har overhovedet ingen skrupler.”

Vidste, det var håbløst
Kaj Svendsen på 54 er en af de danskere, der ikke har nået at købe serotonin, og som allerede nu mærker konsekvenserne.

“Men jeg vidste på forhånd, at det var håbløst,” fortæller han.

“Lige så snart jeg hørte, at folk var begyndt at hamstre, tænkte jeg, at så kunne jeg lige så godt give op. For jeg magter altså ikke det der med at stå på tæerne af andre for at rage til mig.”

I stedet regner Kaj Svendsen med at isolere sig derhjemme, indtil det bliver forår.

“Og hvad så? Mange dyr går i vinterhi. Hvorfor skulle vi mennesker ikke også kunne det?”