Siden teenageårene er det lykkedes den 52-årige Klaus Stephensen at holde sit intellektuelle niveau hemmeligt for familie og venner. Faktisk er Klaus klogere, end han ser ud til.

“Jeg er faktisk ikke så dum, som man skulle tro,” indleder Klaus Stephensen, da RokokoPosten møder ham i hans og konen, Brittas, hus lidt uden for Middelfart. Der er da heller intet i det fælles hjem, der tyder på, at Klaus skulle være lavt begavet.

Alligevel har han formået at skjule sin kapacitet for klogskab i over 30 år.

Klaus klogere end han så ud til
“Det begyndte i 16-17-årsalderen, hvor et par af mine klassekammerater gerne ville vide, om jeg var så dum, som jeg så ud til at være,” fortæller Klaus. I begyndelsen fortalte han sandheden, nemlig at han faktisk var en del klogere, end hans udseende antydede.

“Men det virkede ikke som om, de hørte efter,” funderer Klaus, der siden har været meget påpasselig med at gøre noget, der kunne forstyrre balancen mellem hans indre og ydre intelligenskvotient.

For eksempel valgte Klaus et job som ufaglært arbejdsmand på trods af sin store interesse for medicin, ligesom han har vænnet sig til at vente to et halvt sekund mere end nødvendigt, inden han svarer på et spørgsmål.

Fortsætter som han plejer
“Selv da jeg som 32-årig kunne se, at det nok ville være smart at videreuddanne sig, gjorde jeg mig med vilje ikke voldsomt umage,” fortæller Klaus om de kurser, han tog for at blive maskinfører.

Et gennemsnitligt job hos et fynsk entreprenørfirma og et ægteskab med den ligeledes jævnt begavede Britta Clausen har indtil videre cementeret billedet af en mand uden de store intellektuelle evner.

Nu er katten imidlertid ude af sækken, men Klaus Stephensen forudser ikke, at afsløringen nødvendigvis får de store konsekvenser.

“De mange år som smådum har nok haft en vis effekt på mig, så jeg spekulerer på, om det ikke bare er bedst at fortsætte, som jeg plejer.”