17-årig lærte i skolen, at man ikke må holde nogen udenfor, og at man skal skiftes til at bestemme. Derfor blev hun kriminel allerede som 14-årig.

Da Sophie Krøjer gik i 7. klasse, kom der en ny pige i klassen. Hun var ikke helt som de andre, og hun havde svært ved at finde nogen at være sammen med.

Derfor blev klassen undervist i, hvordan man inkluderer hinanden, så ingen føler sig udenfor.

Det fortalte den nu 17-årige Sophie Krøjer i retten, hvor hun i går stod tiltalt for, sammen med tre andre, at have sat ild til et hus.

“Vi var tre veninder, som lod hende være med. Men hun blev ked af det, for vi gad næsten aldrig de ting, hun foreslog, og så sagde vores lærer, at vi måtte skiftes til at bestemme, og at det ikke er pænt at sige nej til andre,” lød det fra den unge pige.

Film, shopping og brandstiftelse
Pigerne aftalte derfor, at de kunne skiftes til at foreslå noget, når de var sammen, og at de andre så ikke måtte sige nej.

“Når det var en af os, der bestemte, var det sådan noget med at se film eller at tage ud at shoppe, men hun foreslog altid sådan noget med at sætte ild til et hus eller stjæle ting. Det gad vi egentlig ikke, men vi kunne jo heller ikke tillade os at sige nej, for så ville hun bare blive ked af det,” forklarede Sophie Krøjer videre under gårsdagens retssag.

Sophie Krøjers daværende lærer, Signe Stengård, bekræfter over for RokokoPosten, at hun har opfordret pigerne til at være sammen og skiftes til at bestemme. Hun understreger dog, at hun ikke havde troet, at den nye pige kunne finde på at foreslå deciderede ulovligheder.

Sådan plejer børn ikke at være
Signe Stengård forklarer, at hun ganske enkelt ikke havde troet, at børn kunne være sådan.

“Jeg har været lærer i over 15 år, og jeg har da virkelig aldrig set andet end børn, der oprigtigt bare gerne vil passe ind og accepteres som alle andre,” udtaler hun.

Hun beklager, at de tre andre piger er blevet lokket ind i en kriminel løbebane, men mener ikke, at hendes pædagogik har noget med sagen at gøre.

“I et socialt fællesskab er inklusion alfa og omega, og det er rigtigt, at jeg har sagt til pigerne, at de skal skiftes til at bestemme og ikke må afvise hinandens forslag, men det kan altså ikke være mit ansvar, at de vælger at begå kriminalitet. Jeg har jo altid lært dem, at de skal være søde ved hinanden,” bedyrer hun.