Millioner af danskere bliver årligt snydt af tricktyvebander organiseret i såkaldte banker. Med løfter om kredit og gratis penge lokker de store pengesummer fra naive lønmodtagere.

Hver tredje dansker har været udsat for groft tricktyveri. Men her er der ikke tale om nussede, skumle typer på gaden, der vil sælge roser, men i virkeligheden hugger alt værdifuldt fra dine lommer og tasker.

Der er tale om gemene og udspekulerede jakkesæt bag et skrivebord. Med løfter om kredit og mange tusinder af kroner franarrer de penge fra kunderne, hvorefter de kræver dem tilbage. Langt de fleste opgiver at gøre noget ved tyveriet.

Vil have pengene igen
For 35-årige Tom Sandefjord fra Hillerød blev mødet med hans nye bankrådgiver på kort tid til et urimeligt møde med virkeligheden.

“Han virkede ellers som en venlig mand, da han foreslog, at han ville sætte 30.000 kroner ekstra ind på min konto, som jeg bare kunne bruge af. Men pludselig får jeg et brev om, at han vil have pengene tilbage,” forklarer Tom Sandefjord, der ikke mener, at det var en del af aftalen.

For at gnide salt i såret mener banken også, at Tom Sandefjord nu skal betale et årligt gebyr på 480 kroner for bankens kundeservice plus 500 kroner i kvartalet for de penge, som han var sikker på, var en gave fra banken.

Procenter og gebyrer
Hanne Laubjerg på 48 har været kunde i sin bank i mere end tyve år. Da hun skulle en tur til Tenerife i sommer, droppede hun de besværlige rejsechecks og fik i stedet et MasterCard.

Men da hun kom hjem fra ferien, erfarede hun, at banken stjal penge fra hende, hver gang hun hævede penge på den spanske ferieø.

“Jeg ringede til min bank og krævede omgående en forklaring. De talte om procent af kursomregningstillæg og administrationsomkostninger og brugte andre flotte fremmedord – kun for at snyde mig,” siger Hanne Laubjerg, der ikke er sikker på, at hun får sine penge igen.

Banken har sidenhen foreslået Hanne at anskaffe sig et MasterCard Debit, som ikke kan overtrækkes.

“Det lyder lusket. Det er jo dem, der skylder mig penge, så hvorfor skal jeg nu have et kort, hvor jeg ikke kan få de penge?” spørger Hanne Laubjerg, der nu vil droppe banken og se, om hun ikke kan få sin løn udbetalt i kontanter, som hun kan have liggende under madrassen derhjemme.