Hanstholm og Herning slår både Afrikas savanne og den sydamerikanske jungle, når rejsen for alvor skal ud i det ukendte.

“Det var en totalt for vild oplevelse. Jeg så mennesker overleve med kun en enkelt 7-Eleven eller endda helt uden døgnkiosker. Jeg så unge helt ned i 15-års-alderen gå i de der træsko af gummi (Crocs, red.). Jeg så væg til væg-tæpper og huslejer på under 6000 kr. Ekstremt!”

Sådan lyder det i et indlæg fra 28-årige Laust Mortensen, der forleden opdaterede sin rejseblog, “Laust Goes Livingstone”, med ovenstående indtryk fra Aarhus, Vejle og Hjørring.

Bedste støvsuger til prisen
Laust Mortensen er i gang med sidste år på Københavns Universitet og har boet i hovedstaden hele sit liv, men samtidig rejst meget i både Asien, Afrika og Sydamerika. Alligevel var han helt uforberedt på det kulturelle chok, han fik som turist i Jylland.

“At blive overfaldet i Colombia og se løver i Uganda var selvfølgelig voldsomt, men min største rejseoplevelse var nok at bo tre dage i Hjørring hos min søsters venindes kusine, Anette. Hun havde et deltidsjob i en børnehave, og om aftenen så hun og manden X Factor, mens børnene spiste grønne vingummibamser. I weekenden tog vi i Bilka og ledte efter den bedste støvsuger til prisen,” fortæller Laust, hvis blogindlæg ikke er den eneste dokumentation fra københavnere, der søger den ultimative rejse.

Lift med de indfødte
“Vi kan se en stigende tendens til, at især unge mellem 20 og 30 år stræber efter en stadig mere ekstrem turisme, hvor det bare er for kedeligt at trekke i Nepal. Turene til Jylland er samtidig gode i en krisetid, fordi det kun koster omkring 200 kr. at få et lift fra København, hvor man måske også har mulighed for at snakke med indfødte jyske pendlere,” forklarer forsker i sindighedsturisme Unni Myelenberg fra Syddansk Universitet.

Efter sit blogindlæg har Laust Mortensen modtaget flere henvendelser fra københavnere, der vil med ham på roadtrip, og indtil videre er planen, at han og to bekendte skal tilbringe påsken i en mindre midtjysk by.

“Vi spekulerede på, om det var for risikabelt at deltage i indbyggernes ritualer, som sikkert er meget fremmedartede. Men at rejse er at leve, så vi tager chancen,” slutter Laust.