Danmarks mest vindende cykelrytter, Rolf Sørensen, har længe overvejet, om han skal indrømme misbrug af doping. Han holder dog igen på grund af ”dårlig timing”.

Med 53 sejre i sine 17 sæsoner som professionel cykelrytter er Rolf Sørensen den mest vindende rytter i Danmark nogensinde. Men hvor flere tidligere cykelhelte har indrømmet deres dopingmisbrug, er Rolf Sørensen mere loren ved tanken om at lægge kortene på bordet.

De andre stjal opmærksomheden
Rolf er ikke sikker på, om det er smart at indrømme, at han måske også har benyttet sig af doping.

”Jeg har længe overvejet at stå frem, men så kom både Riis, Armstrong og nu også Rasmussen mig i forkøbet. Nu er nyhedsværdien og udsigten til massiv mediedækning ikke den samme – timingen er simpelthen dårlig,” forklarer Rolf Sørensen, der er irriteret over, at hans tidligere kolleger er løbet med al opmærksomheden.

”Jeg må også tilstå, at jeg synes, det er dybt latterligt, at Michael Rasmussen kun stod frem, fordi han var tvunget til det. Det er noget, man skal gøre, fordi man har lyst. Det skal jo komme fra hjertet, ikke?” filosoferer han.

Ikke kylling for ingenting
Den tidligere cykelhelt giver heller ikke meget for Michael Rasmussens dopingpræstationer.

”Epo, væksthormon, testosteron, DHEA, insulin, IGF-1, kortison og blodtransfusioner.”

Rolf Sørensen remser op fra listen over de forbudte stoffer, som Michael Rasmussen har taget, inden han fortsætter:

”Det er vand i forhold til det, der findes derude. Valgte jeg at stå frem, ville min liste være mere imponerende. Men ja, der er jo en grund til, at de kaldte ham kyllingen.”

Har altid gode ben
Selvom det stadig står hen i det uvisse, om ”Rolf er ren” eller har dopet sig, indrømmer rytteren, at han jævnligt bruger præstationsfremmende midler på jobbet som kommentator for TV 2, inden han tester de hårde bjergetaper.

”Når stoffet først rammer, har man gode ben,” forklarer Rolf Sørensen, der i øvrigt ”altid har haft gode ben”.

Den tidligere cykelrytter mener dog ikke, at man skal tillade nogen form for doping, hvilket ellers ofte diskuteres i de inderste kredse inden for cykelsporten.

”Det forbudte element gør det spændende. Sporten handler jo også om at bryde grænser. Det tager man fra rytterne, hvis man legaliserer doping, og det, synes jeg, ville være synd,” slutter han.