Som led i den igangværende aviskrig har flere danske morgenaviser opført massive betalingsfæstninger, som skal beskytte mod angreb fra konkurrenter samt uønskede læseres øjne.

Det er en stille morgen i det indre København. Men stilheden bedrager.

For som led i Den Store Danske Aviskrig er betalingsfæstninger med imponerende forsvarsværker og uigennemtrængelige mure skudt op på Rådhuspladsen, flere steder i Indre By og på enkelte jyske heder. Fra disse stærkt befæstede publicistforter føres en brutal krig om den danske borgers betalingsvillighed.

“Vi har i en snes år kastet journalistik i grams til den gemene pøbel uden betaling, så nu ser vi ingen anden udvej end at spærre den inde bag anti-gratistiske beskyttelsesvolde,” forklarer en anonym chefredaktør, der erkender, at det måske var delvis ugennemtænkt at nedkæmpe konkurrenterne ved at forære ydelserne væk.

Koster en bondegård
Vil man som læser fremover ind til den allerhelligste journalistik, må man derfor være villig til at betale – og det koster en bondegård. Eller i det mindste et husmandssted med mindst tre stude af god kvalitet.

“Der er ingen tvivl om, at når artikler bliver opbevaret utilgængeligt for alle andre end de  færreste, vil nysgerrigheden blive næsten ubærlig,” siger en anden redaktør, der er iført fuld kampudrustning bestående af drabelig tohåndskuglepen og uhyggeligt skarpvinklet nyhedstrekant.

Unikke initiativer
“Journalistik bliver et eksklusivt produkt, og folk vil komme fra det halve kongerige for at få et glimt af alt det fantastiske, som på ingen måde ligner alt det, som vi og vore fjender i aviskrigen tidligere forærede bort,” siger han.

Som eksempel på de unikke initiativer, der skal lokke folk ind bag murene, nævner han guides til indkøb af smartphones, 12 råd til at undgå sukkersyge og meget lange artikler med virkelig avanceret grafik, der imponerer andre journalister.

Redaktørene er enige om, at betalingsvilligheden bliver enorm. Ihvertfald i visse segmenter.

“Vi har alt det, som en gennemsnitslæser på cirka 60 år, der ikke bryder sig om internettet og måske selv arbejder i mediebranchen, overhovedet kunne ønske sig. Så længe den gruppe ikke bliver mindre eller ældre vil vore beskyttelsesvolde også bestå om 50 eller endda 100 år,” siger en sejrssikker redaktør.