Ny forskning fra CERN peger på, at gørtlersønnen Kresten Frandsen fra Hornsyld er den instans, der forårsagede universets skabelse. Hornsyldborgere er skeptiske.

Siden Aristoteles har videnskabsmænd, filosoffer og teologer diskuteret idéen om en ubevægelig bevæger, der skulle stå bag universets skabelse. Men grundet efterprøvningens vanskelige vilkår har kun få troet, at det var muligt at finde et egentligt svar.

Nu lader det dog til, at der er banebrydende nyt i sagen. I en pressemeddelse fremgår det nemlig, at CERN har indfanget og undersøgt Hornsyldborgeren, den lamme gørtlersøn Kresten Frandsen, og at han med 97 procents sikkerhed er den ubevægelige bevæger.

Ikke med ude at handle
I Hornsyld havde man godt undret sig over, hvor Kresten Frandsen var blevet af.

“Hans søster, Hanne-Grethe, kom gerne skubbende med ham i kørestolen mindst en gang om ugen, men de sidste par uger har hun været alene ude at handle,” udtaler souschef Bettina Jørgensen fra Dagli’Brugsen i Hornsyld.

Hun afslører, at hun troede, at han måske var død, men at hun da godt nok ikke havde bemærket nogen dødsannonce.

Derimod ved hun ikke helt, hvad hun skal sige til, at han befinder sig i et laboratorium i Schweiz, fordi forskerne mener, at det var ham, der skabte universet.

“Det tror jeg nu ikke, at Kresten kunne finde på,” erkender hun.

Skylder 50 kroner
Blikkenslager Frede Laursen har en anden teori om Kresten Frandsens forsvinden.

“Vi klunsede til julemarkedet, og han gættede ikke, hvor mange tændstikker, jeg havde. Nu skylder han mig 50 kroner,” fortæller Frede Laursen og uddyber, at Kresten Frandsen ganske vist er lam i hele kroppen, men alligevel godt kan klunse med hjælp fra sin søster.

Derfor giver Frede Laursen ikke meget for forskernes forklaring.

“Næh du, jeg tror starutten er flygtet. Han har en fætter i Barrit, og der gemmer han sig nok for at slippe for at betale sin gæld.”

Det er ikke lykkedes at få kontakt til Kresten Frandsen, men talsperson fra CERN, Esmund Gerardain, forklarer:

“Vi holder Kresten Frandsen isoleret, mens vi kalibrerer vores Large Hadron Collider, så vi kan rekonstruere forløbet og teste, om Frandsens molekylestrukturer opfører sig, som forskernes teori forudsiger.”