Hvis det skal være på den måde, gider staten slet ikke diskutere. Det er konklusionen på gårsdagens skænderi mellem de offentlige myndigheder og borgerne, der endte med en hel aftens forurettet tavshed.

“Jamen, jeg gider ikke gøre, som du siger!” Sådan lød det fra indignerede borgere til staten, da de to parter havde været oppe at skændes i næsten en halv time.

Diskussionen startede, da borgerne insisterede på at cykle uden cykelhjelm og ryge e-cigaretter, selvom staten i lang tid har påpeget, at det formentlig er farligt.

“Men det hjalp ikke – de var helt umulige,” husker staten, der endda havde hentet hjælp hos forskellige eksperter for at overbevise borgerne om, at de ikke vidste, hvad der var godt for dem.

Vildt provokerende
Borgerne selv mener til gengæld, at staten er “møgtræls” og blander sig for meget i deres liv.

“Det er vildt nederen, at man ikke må beholde alle de penge, man har tjent, bare fordi staten skal bruge dem på alt mulig mærkeligt,” beklager en af borgerne, mens en anden er sur, fordi staten ikke vil tro på, at han er enlig:

“Jeg bliver ved med at sige, at jeg altså ikke kommer sammen med Maria længere, men staten roder alligevel mine ting igennem efter modbeviser, som om den ikke stoler på mig. Det er vildt provokerende!”

De voksne bestemmer
Staten indrømmer, at de mange indgreb på kort sigt kan virke som et udtryk for streng uretfærdighed, men at den bare ønsker at hjælpe borgerne, der ifølge staten ikke engang ved, hvor meget de ikke ved, når det kommer til deres eget bedste.

“Ja, man bliver sur, når man får at vide, at man ikke skal spise den flødekage eller sidde så meget på sin sofa eller tage den ekstra drink, men sådan er det jo. I sidste ende er vi de voksne, og de voksne bestemmer, når ungerne ikke selv er gamle nok!”

Borgerne indrømmer da også, at de ikke altid opfører sig ordentligt.

”Jeg ved godt, det var uartigt af mig at bruge hele otte år på min uddannelse, og jeg burde nok heller ikke ryge vandpibe, da det faktisk kan være lige så skadeligt for lungerne som almindelige cigaretter,” erkender en borger, der dog er begyndt at løbetræne og har skåret ned på det umættede fedt. Derfor mener vedkommende også, at staten burde give borgerne lidt mere frihed:

”Se der, vi kan jo godt. Faktisk er vi næsten voksne, at I ved det!”