Foto: B S K, Freeimages.com
I en overraskende fælles udmelding fastslår Mikael Rothstein og Søren Krarup, at en skarp tone kan sidestilles med mord og terror. Deadline tager argumentet til efterretning og vil fremover bestræbe sig på venlige interviews i en ukritisk tone.
Til daglig er religionsforskeren Mikael Rothstein fra Københavns Universitet og præst og DF-politiker Søren Krarup uenige om snart sagt alt. Det er derfor overraskende, at de to i en pressemeddelelse erklærer, at skydevåben og vold ikke er farligere end hårde ord, hvilket RokokoPosten ellers tidligere har rapporteret.
“Selvom der er meget, vi er uenige om, deler vi den opfattelse, at terror og mord kan sammenlignes med en hård tone,” forklarer Krarup, der har betegnet Martin Krasniks interview med Lars Hedegaard som “et mordforsøg”, mens Rothstein har kaldt Hedegaard for “en slags voldsmand”, som udøver “sproglig terror”.
Sylespidse dræberord
Om Krasniks interview med Lars Hedegaard skriver Søren Krarup uddybende:
“Interviewet var et ekstremistisk drabsforsøg udført med sylespidse ord, som Hedegaard endnu en gang kun med nød og næppe overlevede. De, der ikke mener, at tonen kan dræbe, har næppe set Krasniks morderiske indspørgen,” siger Søren Krarup, der anbefaler, at sagen tages op i DR’s bestyrelse, så Martin Krasniks voldelige og hysteriske retorik stoppes.
Sprogvold avler vold
Mikael Rothstein er helt enig.
“Selvom Hedegaard også er en voldelig sprogekstremist, berettiger det jo ikke, at Krasnik forsøger at myrde ham med sine brutale ord. Som bekendt avler sprogvold kun vold,” siger Rothstein, og Krarup tilføjer:
“En ting er, at man i Deadline kan bruge sprogvold til at få imamer til at udvandre eller skære lidt i apologetiske islamforskere med en skarp tone. Men at bruge italesat vold mod en mand, hvis eneste erfaring med journalistik er en årrække som redaktør for et landsdækkende dagblad, er simpelthen svinsk.”
Kun ukritiske spørgsmål
Deadlines redaktion fortæller, at de har taget den tværpolitiske kritik til efterretning. I aftenens udsendelse, hvor Martin Breum taler med Poul Erik Skammelsen om Skammelsens interview med Martin Krasnik om Lars Hedegaard-interviewet, vil man derfor starte alle spørgsmål med en respektfuld indledning, der understreger interviewets ukritiske ånd, fx:
“Hvis det er OK med dig, og du ikke finder det stødende, kunne jeg godt tænke mig at stille dig et ukritisk spørgsmål i en opbyggelig og konstruktiv ånd.”
