Vi skal alle dø, men for troende er døden skuffende. For der venter blot et tomrum iklædt gråmelerede væg til væg-tæpper og en kaffemaskine, der ikke virker.

De døde keder sig gudsjammerligt og ved ikke, hvorfor de er endt i et tomrum. De døde kan ikke tale til hinanden, så der er konstant stilhed. En skinger stemme er den eneste lyd, der bryder stilheden, når den runger ud gennem en skrattende højtaler:

“Til nyankomne: I er nu døde. Jeg gentager: I er nu døde,” lyder det, hver gang en nydød ankommer.

Fuck you, Adam
Lester Roberts fra Nebraska levede som kristen alle 73 år af sit liv og var med til at stifte en anglikansk kirke. Lester har befundet sig i det kedsommelige tomrum siden 1968.

”Jeg ved, at jeg er død. Det er det eneste, jeg kan forholde mig til,” fortæller Lester, der lader sin frustration gå ud over Adam.

Adam blev skabt med udsigt til at leve et evigt liv på jorden. Gud forbød Adam at spise frugten fra et bestemt træ og advarede ham om, at han “visselig ville dø”, hvis han gjorde det.

”Var han lydig? Nej. Havde Adam og hans sidekick (Eva, red.) holdt sig fra det skide træ, kunne alle kristne have levet evigt på jorden. Nu er jeg så her i stedet. Fuck you, Adam!” hvæser Lester.

Defekt kaffemaskine
I tomrummet er alle religioner repræsenteret. Men det er ligegyldigt, for langt de fleste døde har for længst forkastet deres tro, da destinationer som himmel, helvede og nirvana har vist sig at være ikkeeksisterende.

A. C. Carlsen levede halvdelen af sit liv som buddhist, men konverterede senere til islam.

”Måske havde jeg været et bedre sted, hvis jeg ikke havde bekendt mig til nogen religion overhovedet,” siger Carlsen.

Hun har brugt de sidste 11 år på at reparere tomrummets eneste kaffemaskine, som har været i stykker, siden hun ankom. De fleste accepterer deres død. Men hverdagen i tomrummet sætter hurtigt sine spor.

”Det ærgrer mig, at jeg ikke kan hjemsøge irriterende folk. Det havde ellers været sjovt. Det her er bare kedeligt,” siger den nydøde Rafael García fra Barcelona, der ankom for få uger siden.

”Det eneste lyspunkt er, at man ikke kan kede sig ihjel,” ironiserer A. C. Carlsen, der inderst inde håber, at kaffemaskinen aldrig kommer til at virke, så hun fortsat kan slå tiden ihjel.