Foto: Eva Rinaldi, Wikimedia Commons

Foto: Eva Rinaldi, Wikimedia Commons

Den australskfødte skuespiller Russell Crowe er en meget ringe sanger. Det er blevet afsløret i forbindelse med en film, hvor stjernen af uforståelige grunde synger alle sine replikker.

Victor Hugos roman “De elendige” fra 1862 er en af verdenshistoriens store litterære klassikere. Fortællingen om straffefangen Jean Valjeans kamp for at undslippe sin fortid i et ustabilt Frankrig præget af revolution og enorme sociale skel har grebet generationer med dens eksistentielle udforskning af begreber som retfærdighed, tilgivelse og forsoning.

Alle replikker synges
Derfor var en ny filmatisering af værket også ventet med længsel.

Den nye filmudgave adskiller sig fra andre spillefilm ved, at alle skuespillerne forventes at synge deres replikker til musik fra et usynligt orkester i stedet for at artikulere dem i normalt talesprog. Det gælder også for stjerneskuespilleren Russell Crowe, der udfylder den store rolle som politiinspektøren, Javert, der jager Jean Valjean gennem hele filmen.

Ubehagelig lyd
Imidlertid kan RokokoPosten afsløre, at den ukonventionelle tilgang demonstrerer et potientielt alvorligt problem.

Det lyder nemlig rigtig grimt og ubehageligt, når Russell Crowe synger.

Ifølge professor i god tone ved Syddansk Universitets Center for Akustisk Vellyd, Bjørn Holm-Nielsen, kan det vise sig fatalt for film af denne type.

“For en sanger er noget af det vigtigste, at andre synes, at det sungne lyder rart. Selvom der findes enkelte regelbekræftende undtagelser som Povl Dissing, er den generelle konsensus, at sang helst ikke skal genere lytteren,” siger han.

Som skamskudt kronhjort
“Men det gør Russell Crowes sære strubelyde unægtelig,” siger Holm-Nielsen, der dog erklærer, at skuespillerens stemme ikke er uden fascinationskraft.

Holm-Nielsen beskriver lyden fra Crowes stemmebånd som “en særegen blanding af brølen fra en skamskudt hjort og højlydt hvisken”.

“Konsekvenserne for lytteren kan være generelt ubehag og en akut tåkrummende fornemmelse. Det er ligesom, når Søren Pind synger lidt for længe i Mads & Monopolet. Det føles virkelig pinligt, og man ville bare ønske, at han holdt op,” siger Bjørn Holm-Nielsen og tilføjer, at det i det mindste virker som om, Søren Pind selv har det sjovt, mens Russell Crowe forekommer oprigtig forpint og pinligt til mode filmen igennem.