Foto: Steen Brogaard, Ft.dk, egen manipulation
En anonym, dansk finansminister har svært ved at sige fra over for mobning. Psykolog Berit Nøhr råder ham til at tale åbent om sine følelser.
Kære RokokoPosten
På det seneste er flere og flere begyndt at rotte sig sammen mod mig. Det er især folkeskolelærere, der kalder mig alle mulige grimme ting i medierne, og som opfordrer alle andre til at deltage i mobningen.
Jeg har hørt, at nogle af lærerne ligefrem laver kampagne for at få folk til at melde sig ind i mit parti, så de for alvor kan komme efter mig. Andre udgiver smædevideoer om mig på YouTube og kalder mig grimme ting på Facebook, og forleden stjal en gruppe lærere min madpakke, da jeg var på vej til arbejde.
Jeg ved godt, at det måske er svært ligefrem at blive populær, når man er finansminister. Jeg forstår da også godt, at folk af og til kritiserer mig, og jeg står også gerne til ansvar for mine beslutninger. Men efterhånden føler jeg mig helt værdiløs og ved slet ikke, hvad jeg skal gøre for at få folk til at forstå, at jeg bare passer mit arbejde. Kan I hjælpe mig?
Kærlig hilsen
Anynoym finansminister
Kære anonyme finansminister
Det lyder for mig som om, at du er trængt helt op i en krog og har svært ved at få lov at være i fred. Landets lærere har rottet sig sammen og chikanerer dig, og ud fra hvad du fortæller, vurderer jeg, at der er tale om virkelig grov mobning.
Dit brev bærer tydeligt præg af, at du forsøger at være imødekommende, og at du har forståelse for, at de kritiserer dig. Men der er stor forskel på saglig kritik og chikane, og du skal passe på ikke at vende frustrationerne indad og føle, at du selv er skyld i mobningen.
Som finansminister er du nok mest vant til at forholde dig til de såkaldt hårde værdier. Men mit bedste råd til dig er, at du melder klart ud om dine følelser. Fortæl dem, at du er et menneske som alle andre, og at du bliver ulykkelig og bange.
Du kan eventuelt øve dig ved først at sætte dig alene foran nogle stole. Forestil dig, at nogle af dem, som mobber dig, sidder på stolene og prøv så at forklare dem, hvad det gør ved dig, at de behandler dig så grimt.
Og så synes jeg, du skal fortælle statsministeren, hvordan du har det, så hun kan hjælpe dig. Du bør ikke kæmpe med det her alene!
Kærlig hilsen
Berit Nøhr, psykolog
