Folkeskoler landet over må lukke efter, at mangel på arbejdskraft har drevet Kommunernes Landsforening til fallit. Altid en risiko ved den slags forhandlinger, mener regeringen og regner med, at konkurrerende metoder til undervisning snart fylder hullet i markedet.

I dag indleverer Kommunernes Landsforening sin konkursbægering efter, at arbejdspladsen i to uger har forhindret sine ansatte, folkeskolelærerne, i at møde på arbejde. Den ti dage lange mangel på arbejdskraft har påvirket omsætningen i en grad, som KL ifølge dem selv ikke kunne forudse, og de har derfor intet andet valg end at gå i betalingsstandsning.

“Vi kan nu se, at beslutningen om lockout var overilet, selvom vi mente, at vi havde en god sag. Personligt synes jeg stadig, at vores krav til de ansattes arbejdstid og løn var retfærdige, men når vi ikke længere kan få forretningen til at køre rundt, kan vi naturligvis heller ikke fortsætte forhandlingerne,” udtaler KL’s chefforhandler, Michael Ziegler.

Skoler sat til salg
Den pludselige konkurs betyder, at KL’s datterselskaber, kommunerne, vil begynde at nedlægge landets folkeskoler, så kun skoler med et betydeligt antal tjenestemandsansatte, der ikke har medvirket i lockouten, forbliver åbne.

“Vi regner med, at omkring 10-20 skoler kan fortsætte som selvstændige forretninger, men resten bliver formentlig sat til salg i løbet af ugen,” forudser Ziegler, der som følge af konkursen også har været nødt til at afskedige alle de lærere, der har været berørt af lockouten.

Ingen folkeskolepakke
Regeringen udtrykker sympati med de fyrede lærere, men understreger, at den ikke vil blande sig i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og derfor heller ikke har planer om at redde Kommunernes Landsforening med ekstraordinære tilskud.

“Desværre ser vi nogle gange, at store arbejdspladser må lukke, hvilket er trist for de berørte, men det er altid en risiko, når arbejdsgivere og ansatte forhandler på det frie arbejdsmarked,” siger finansminister, Bjarne Corydon, og afviser muligheden for en såkaldt folkeskolepakke:

“VKO-regeringen begik en fejl ved at redde bankerne med skatteydernes penge, og den har vi ikke tænkt os at gentage. KL’s fallit har skabt et hul i markedet, og med min viden om udbud og efterspørgsel vil det hul uden tvivl blive udfyldt af andre aktører i undervisningsbranchen.”

I dag indleverer Kommunernes Landsforening sin konkursbægering efter, at arbejdspladsen i en uge har forhindret en stor gruppe af sine ansatte, nemlig folkeskolelærerne, i at møde på arbejde. Den fem dage lange mangel på arbejdskraft har påvirket omsætningen i en grad, som KL ifølge dem selv ikke kunne forudse, og de har derfor intet andet valg end at gå i betalingsstandsning.

“Vi kan nu se, at beslutningen om at lockoute lærerne var overilet, selvom vi mente, at vi havde en god sag. Personligt synes jeg stadig, at vores krav til de ansattes arbejdstid og løn var retfærdige, men når vi ikke længere kan få forretningen til at køre rundt, kan vi naturligvis heller ikke fortsætte forhandlingerne,” udtaler KL’s chefforhandler, Michael Ziegler.

Den pludselige konkurs betyder, at KL’s datterselskaber, altså de enkelte kommuner, vil begynde at nedlægge landets folkeskoler, så kun skoler med et betydeligt antal tjenestemandsansatte, der ikke har medvirket i lockouten, forbliver åbne.

“Vi regner med, at omkring 10-20 skoler kan fortsætte som selvstændige forretninger, men resten bliver formentlig sat til sat i løbet af ugen,” forudser Ziegler, der som følge af konkursen også har været nødt til at afskedige alle de lærere, der har været berørt af lockouten.

Regeringen udtrykker sympati med de fyrede lærere, men understreger, at den ikke vil blande sig i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og derfor heller ikke har planer om at redde Kommunernes Landsforening med ekstraordinære tilskud.

“Desværre ser vi nogle gange, at store arbejdspladser må lukke, hvilket er trist for de berørte, men det er altid en risiko, når arbejdsgivere og ansatte forhandler på det frie arbejdsmarked,” siger finansminister, Bjarne Corydon, og afviser muligheden for en såkaldt folkeskolepakke.

“VKO-regeringen begik en fejl ved at redde bankerne med skatteydernes penge, og den har vi ikke tænkt os at gentage. KL’s fallit har skabt et hul i markedet, og med min viden om udbud og efterspørgsel vil det hul uden tvivl blive udfyldt af andre aktører i undervisningsbranchen