Samfundet lovpriser hjælpsomme, empatiske og omsorgsfulde mennesker. Men dermed marginaliseres de såkaldte psykopater, mener foreningen Dyssociale Danskere.

Jesper Møgelholm er 33 år gammel og har en lederstilling i en mindre virksomhed i Jylland. Og så har han diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelse (det, der tidligere hed psykopati, red.). Dermed er han en af dem, som andre rådes til at flygte fra for ikke at blive syge.

Men Jesper mener, at der er tale om ren og skær diskrimination, og derfor har han stiftet foreningen Dyssociale Danskere, der arbejder for at nedbryde tabuer om den frygtede personlighedsforstyrrelse.

“Man anklager os for ikke at kunne forstå andre, men ingen forsøger at forstå os, tværtimod,” lyder kritikken fra Jesper Møgelholm.

Kynisme ikke lig øksemord
Han indrømmer, at han nok er et dårligt menneske. Hvis man altså tager udgangspunkt i den typiske definition af det gode menneske.

“Altså, folk siger, at jeg er vildt kynisk og ligeglad med andre, og det er da ikke helt forkert. Men det gør mig altså ikke til øksemorder,” siger Jesper Møgelholm, der finder det stærkt stigmatiserende, at man altid hører om typer som Peter Lundin, Anders Breivik og Joseph Fritzl, når talen falder på “psykopater”.

“Man gør os ih og åh så farlige og bilder folk ind, at de nok bliver skåret i småstykker, hvis de ikke holder sig langt væk fra mennesker uden empati.”

Mentale hvidløgshegn
Foreningen Dyssociale Danskere vil gøre op med disse skræmmekampagner og skabe et samfund uden det, Jesper Møgelholm betegner som “mentale hvidløgshegn”.

“Man lovpriser hjælpsomhed, empati og omsorg for at holde alle os, der ikke evner disse ting, væk. Men i virkeligheden skaber man bare en slags Nordkorea, hvor man gemmer det ubehagelige væk i stedet for at skabe rammer, vi kan være i som dem, vi nu engang er,” siger Jesper.

Derfor vil Dyssociale Danskere arbejde for et samfund, der er rummeligt nok til, at der også er plads til dyssociale og andre ubehagelige mennesker.

“Det burde ikke være så svært, når hovedparten af befolkningen er så rummelige, og hvad ved jeg. Så kunne de måske bruge nogle af deres fantastiske evner til ikke bare at stikke hovedet i busken, når nogen behandler dem hårdt.”