Foto: Seattle Municipal Archives, Flickr

Foto: Seattle Municipal Archives, Flickr

En 84-årig mand erkender på sit dødsleje, at han skulle have brugt mindre tid på familie og venner og mere tid på sin karriere.

Det er fredag aften i en villa i udkanten af Hellerup. Her møder RokokoPostens udsendte den 84-årige Bendt Iversen, der gennem længere tid har været syg. Den tidligere højesteretssagfører fortæller, at han næppe har lang tid igen, men er “mæt af dage” og kan se tilbage på et langt og “overordnet tilfredsstillende” liv.

Imidlertid er der noget, som nager ham, og som han brænder for at sige:

“Når jeg gør status over mit liv, er der en ting, som smerter mig: At jeg ikke brugte mere tid på arbejdet.”

Ville tage flere sager
“Selvom jeg kom ganske langt inden for mit fag og både har procederet for Højesteret og spist middag med Prinsgemalen, sidder jeg stadig tilbage med følelsen af, at jeg burde have brugt mindre tid sammen med familie og venner,” forklarer Bendt Iversen.

“Særligt mens børnene var små, var jeg alt for meget sammen med dem. I nogle af mine bedste år brugte jeg timerne efter klokken syv på at være diffust fraværende bag en avis, mens ungerne rendte og larmede,”  siger han med et ærgerligt udtryk i ansigtet.

Et spørgsmål om eftermæle
For Bendt Iversen er det i høj grad spørgsmålet om eftermæle, der gør ham angerfuld.

“Tilbage i 70’erne var der virkelig mange spændende sager om skatteret, som jeg ikke tog, fordi jeg kun var villig til at bruge små 80 timer om ugen på arbejde,” siger Bendt Iversen.

“Men hvis jeg virkelig havde sat mine kære til side, kunne jeg have procederet ved mindst en af de sager om uretmæssig opkrævning af toldafgifter ved import af sværindustrielle kuglelejer fra Benelux-landene, der er gået over i dansk retshistorie. Mit navn kunne være nævnt i meget længere fodnoter i langt flere specialer,” siger han med et strejf af bitterhed.

Giver visdom videre
“Jeg har lært, at man skal prioritere det faglige eksempel, man sætter for fremtidige advokater, man aldrig kommer til at møde, frem for at være sygeligt optaget af sin nære families ve og vel,” understreger Bendt Iversen.

Denne livsvisdom har han også, via mail og på telefonsvarer, givet videre til sine efterladte, der efter hans eget udsagn tæller tre ekskoner, vistnok fire børn samt “et sted mellem syv og tolv” børnebørn.