Det er bittert at måtte efterspørge ydmyghed hos sin modstander, bare fordi vedkommende har bedre argumenter, lyder det fra meningsdannere og politikere.

“Du lyder så sikker på din sag, men er der måske stadig noget, du ikke har tænkt på? Noget, du ikke ved? Noget mere mellem himmel og jord?”

Denne sætning følte reiki-healer og blogger Lilja Crone sig presset til at levere, da hun sidste år sad til bords med en praktiserende læge, der latterliggjorde hendes behandlinger.

“Han fremturede med sine dobbelte blindtests, nervesynapser og fMRI-scannere, så hele bordet gloede beundrende,” fortæller Lilja Crone og holder en anspændt pause, inden hun udbryder:

“Det var provokerende!”

Det kan du vel nok se
Den 35-årige healer er ikke den eneste, der i løbet af sin karriere har mødt kritikere, som ikke bare var ufattelig selvtilfredse og skråsikre, men faktisk også havde lidt ret.

Flere danske politikere indrømmer, at de flere gange har følt mild til middelsvær aggression, når deres argumenter faldt til jorden, og modstanderen samtidig benyttede sig af et hånende tonefald, henkastede stikpiller og udtrykket “Det kan du vel nok se!”

“Jeg begyndte lidt at se det usmarte i at gøre fuldautomatiske håndvåben lovlige for psykotiske kriminelle og børn under 13 år,” husker et anonymt medlem af et unavngivet liberalt parti, der forleden diskuterede med et venstreorienteret og meget nedladende folketingsmedlem.

Argumenter mod planøkonomi
Folketingsmedlemmet oplevede noget lignende, da han ugen forinden forsvarede en omlægning af dansk landbrug til biodynamisk, planøkonomisk drift:

“Det værste var, da folk begyndte at kaste om sig med mulige konsekvenser af min idé: ‘Tror du, kineserne går op i biodynamisk karse?’, ‘Vil du give EU yderligere incitament til at øge landbrugsstøtten?’ og ‘Skal det gavne de hiv-ramte i Malawi?’ – jeg var så tæt på at gå amok!”

Lilja Crone nikker genkendende til situationen, men har efterhånden fundet en metode, hvorpå hun undgår at blive irriteret over arrogante menneskers gode argumenter:

“Jeg undgår ganske enkelt folk, jeg kan risikere at blive uenig med. Alternativt stikker jeg fingrene i ørene og råber ‘Lalala, jeg kan ikke høre dig!'”