En ekstremistisk hipsterfraktion har publiceret en liste over de fyrre mest solgte albums. De hævder, at et af dem er en trussel mod nationens æstetiske velbefindende.

“En på denne hitliste over de 40 mest solgte albums udgør en fare mod nationens velbefindende og i forvejen tvivlsomme smag for nyere populærmusik. Regeringen nægter at skride ind. Det synes vi i Radikale Hipstere ikke er ok. Gør du?”

Sådan var ordlyden, i den annonce, som man tirsdag morgen kunne læse i flere landsdækkende morgenaviser.  Gruppen Radikale Hipstere, der står bag, udgøres af et kollektiv, hvis medlemmer lever af at udgive håndskårne og kilotunge vinylplader, hvorpå de remixer finsk undergrunds-reggaeton med samples fra danske børneudsendelser fra 1970’erne.

Gruppen har kaldt til kamp mod al musik, der har et publikum på mere end 100 mennesker uden for københavnske brokvarterer og bliver værdsat uden brug af ironisk distance.

Det er i den forbindelse, at de angriber solisten, hvis navn de “af æstetiske grunde” nægter at “besmudse deres læber med”.

De fleste uskadelige
Imidlertid har initiativet fået kraftig kritik fra flere sider. Flere mener, at man med udmeldingen mistænkeliggør en stor gruppe uskyldige kunstnere, når man nægter at sætte navn på truslen.

Lektor i musikalsk etik ved Syddansk Universitet, Toke Svendsen, forklarer:

“Selvom jeg har al mulig sympati for deres sag, er det dybt kritisabelt, at man på den måde mistænkeliggør 39 uskyldige bands eller solister, der slet ikke har talent eller potentiale til for alvor at gøre skade,” forklarer han.

Mistænker ham fra Kandis
RokokoPosten har talt med en gruppe musikinteresserede fra pladebutikken Sort Kaffe & Vinyl på Vesterbro. De har alle et bud på hvem, der er den anonyme trussel.

“Det er Daft Punk, uden tvivl. De er nok catchy, men er der en ting, vi lærte af halvfemserne, så er det, at fransk electronica er musikkens svar på masseødelæggelsesvåben!” siger en mand omkring de 24.

“Johnny Hansen. Songs from my heart. Behøver jeg virkelig sige mere?” spørger en anden mand retorisk, mens en helt tredje meget insisterende gør opmærksom på, at det britiske boyband One Direction altså ligger på tiendepladsen.

Uenigheden er der. Men en ting er de enige om: Truslen er derude.