“Gid Luhmanns teori om selvreferentielle, autopoietiske systemer fyldte meget mere i uddannelsen,” lyder det entusiastisk fra førsteårsstuderende ved Syddansk Universitet.
21-årige Pernille Sjögren, der lige er begyndt at læse Sociologi og Kulturanalyse på Syddansk Universitet i Esbjerg, er allerede vildt begejstret for sociologen Niklas Luhmann. Selvom første semester lige er startet, har hun allerede læst meget, for hun købte de første bøger allerede i sommerferien.
“Hans teori giver bare så god mening, og han skriver så fængslende og lettilgængeligt, at jeg nærmest sluger det som skønlitteratur,” sukker hun henført og fortæller, at hun planlægger at lave broderier med nogle af hans skønne citater, så de kan pryde væggene i kollegieværelset.
Egentlig er det kun uddrag af Luhmanns hovedværk, Sociale Systemer, der er på pensum, men efter at have slugt hele bogen på få dage, skyndte Pernille sig på jagt efter flere af hans bøger.
“Jeg læser dem på tysk, for så fornemmer man for alvor de ontologiske implikationer og de små, men yderst væsentlige detaljer, som skaber sammenhængskraften i hans værker,” fortæller hun.
Semipermeabel genistreg
Heldigvis er Luhmanns bøger så lette at forstå, at Pernille godt kan få tid til at læse dem ved siden af det egentlige pensum. Men hun ville ønske, at det fyldte mere i uddannelsen. Hun mener nemlig, at en grundigere indføring i Luhmanns tænkning vil give hendes medstuderende en stor fordel, når de senere skal ud og have arbejde.
“Det er især idéen om de lukkede, selvreferentielle og autopoietiske systemer, der dog er semipermeable og muliggør interpenetration, der er en genistreg. Det siger bare så meget om, hvordan samfundet fungerer, og jeg kan slet ikke se, hvordan man kan klare sig som AC-medarbejder uden den indsigt,” siger hun og tilføjer, at hun også fik en stor aha-oplevelse ud af Luhmanns beskrivelser af kommunikation som et særskilt system i systemet.
“Det er slet ikke mennesker, der kommunikerer, det er kun kommunikationen, der gør det. Og når man så tænker på, hvordan systemerne reducerer kompleksitet og dermed gør det kontingente mindre kontingent, så forstår man pludselig, hvorfor kommunikation er så vigtig, at det kræver lange uddannelser at få forstand på det,” slutter hun.
