Det massive folkelige engagement i kommunalvalget i november slår alle rekorder og overgår selv den opmærksomhed og interesse, der præger valg til bestyrelser i idrætsforeninger og elevråd.

“Kommunalvalget er det vigtigste, der er sket i min levetid.”

Så bastant beskriver den 56-årige Jørgen Madsen fra Maribo det valg til de danske byråd, som bliver afholdt den 19. november i år.

“Det lyder vildt, men jeg tror, det har potentiale til at blive endnu mere skelsættende end menighedsrådsvalget i 1984,” siger han og fortæller, at han selv fejrer demokratiet mindst tre timer dagligt med læsning af byrådsreferater og kampagnemateriale.

Rydder forsiderne
Og han er ikke alene. I flere måneder har aviserne droppet al dækning af Vild Med Dans og kendte menneskers alkoholproblemer til fordel for kommunalpolitikken. Samtidig er Tim Christensens landeplage af en hyldestsang til nærdemokratiet, Hvor du lever, ånder og elsker, blevet downloadet mere end 12 millioner gange.

Overalt er interessen massiv. I flere jyske kommuner har lokallisten “Jyder mod ild og hjul” fået stor succes, og på Sjælland ser “Fælleslisten, der gerne vil tage et socialt og økologisk ansvar, hvis det ikke involverer vindmøller i vores baghave og/eller narkomaner i nabolaget” ud til at blive den store vinder. Listen har allerede afholdt rockkoncert-lignende valgmøder, hvor mange besvimede af voldsom lokalpolitisk entusiasme.

For meget af det gode
Valgforsker Berit Skovgaard mener dog, at den folkelige eufori har taget overhånd.

“Det er altid godt at være en del af demokratiet, men vi må huske, at dette uhørt store engagement også har en slagside,” siger hun og fremhæver som eksempel de dramatiske optøjer under et valgmøde nær Thisted, hvor syv blev kvæstet i skærmydsler over placeringen af et nyt kulturhus.

“Mange politikere fra byråd, der før kommunalreformen primært hadede hinanden, bliver nu forenet i et fælles had til dem fra de nabobyer, de er blevet slået sammen med. Det er en meget foruroligende tendens, der minder ikke så lidt om Tyskland i 1930′erne,” fortsætter hun og slutter:

“Måske er det på tide at minde folk om, at vi faktisk også har et nationalt parlament, som har indflydelse på noget, og som man måske kunne give lidt opmærksomhed i ny og næ.”