Ingen kan forklare, hvorfor tiden bevæger sig fra fortid til fremtid og ikke omvendt. Bortset fra Robert Svendsen, og han siger ingenting.

Robert Svendsen er 72 år gammel og stadig erhvervsaktiv. Han passer nemlig sit lille landbrug, der ligger mellem Fjerritslev og Brovst i Nordjylland. Det er et fredeligt liv, der passer Robert Svendsen godt. Men sådan har det kun været de sidste 50 år. Inden han overtog faderens gård, læste han nemlig fysik og astronomi på universitetet.

“Det var fordi, jeg hørte sådan noget i radioen om tidens retning, som ingen ikke kan forklare. Og så tænkte jeg, at det kunne jeg da nok godt hjælpe dem med,” forklarer han.

Kedeligt i længden
Universitetslivet blev dog kedeligt i længden for Robert Svendsen.

“Der gik jo ikke så mange år, før jeg fandt ud af, hvordan det hang sammen med det der paradoks, de kalder ‘tidens pil’, og så var det ligesom ikke så spændende mere,” lyder det fra landmanden, der ikke giver meget for “den der nymodens strengteori”.

Han rejste derfor tilbage til sin fædrene gård og nåede at lære at passe den ordentligt, før han stod med hovedansvaret for den.

“Men de der forskersnuder kunne jo ikke holde sig væk,” beklager Robert Svendsen.

Taleforbud
Rygtet om Robert Svendsens banebrydende opdagelser havde nemlig bredt sig i forskermiljøet, og da han ikke svarede på breve, begyndte folk at opsøge ham på bopælen.

“Det gav jo et værre rend, og til sidst blev det for meget for lokalsamfundet, så de sagde, at jeg skulle holde kæft med det der, som jeg vidste,” fortæller Robert Svendsen, der dog aldrig nåede at afsløre sin hemmelighed.

“De skulle da ikke tro, de bare kunne skrive af efter mig,” siger han med en hovedrysten.

Egentlig simpelt nok
Faktisk undrer det Robert Svendsen, at der stadig ikke er andre, der har opdaget, hvordan det hænger sammen.

“Egentlig er det simpelt nok. Når man først forstår, hvordan alle de der kvarker, leptoner og hvad de ellers hedder, opfører sig, så er det nemt nok at forstå,” forklarer han og uddyber:

“Det er ligesom med glimmerbøsser i vinterraps. Det kan også være vældig drilsk, men hvis man lige ved, hvad man skal gøre, er det nemt nok at tumle.”