Hvert år går heteroseksuelle par sammen om at skabe genmodificeret afkom i egne soveværelser, viser ny rapport fra Miljøstyrelsen. Rystende konsekvens af vores individualiserede egosamfund, mener medlem af Etisk Råd.

Martin og Louise har dannet par i seks år, og i aften dyrker de ubeskyttet sex. En af Martins sædceller møder et af Louises æg, og befrugtning finder sted, hvorved mande- og kvindegener blandes på kryds og tværs. Et par uger senere finder Louise glædestrålende ud af, at hun er gravid. Formålet med parrets samleje har været helt bevidst: at skabe et menneskevæsen, der samler egenskaber fra dem begge, forhåbentlig med positive resultater.

Og parret er langtfra de eneste.

“Den omfattende leg med gener finder sted konstant. Ikke bare Danmark, men store dele af udlandet har tilsyneladende kørt denne praksis i århundreder,” fortæller kontorchef Sonja Mikkelsen, der har ansvar for Miljøstyrelsens kontrol med dansk genteknologi.

Ingen kontrol med par
Når det gælder virksomheder, er Miljøstyrelsen altid med, når nye genmodificerede organismer skal godkendes, men private pars lemfældige omgang med arveanlæg er ikke underlagt nogen kontrol.

“Hvis en mand og en kvinde beslutter sig for at blande gener, kan vi intet gøre,” forklarer kontorchefen og forventer, at man fra politisk hold vil undersøge, om myndighederne kan tillade den type ukritisk modificering.

Også hos Etisk Råd er man rystet.

“Det er chokerende, at fødedygtige individer i dagens individualiserede samfund mødes for at skabe en form for designerbaby, hvor manden vurderer kvindens fortrin og omvendt. Kærlighedsforholdet bliver en kold og kynisk byttehandel i videnskabens tjeneste, hvor det egoistiske behov for et barn overskygger alt andet,” lyder det fra teolog og psykodynamisk sexolog Jacob Paarsgaard Nielsen.

Tænkte på sig selv
Hjemme hos Martin og Louise glæder parret sig til den lille ny og afviser beskyldningen om klinisk kynisme. Louise indrømmer dog, at hun måske indirekte vurderede Martins gener i forholdets indledende fase:

“Jeg tænkte ikke på det som, at jeg legede Gud. Men da jeg skulle vælge mellem Martin, der er kærlig, pålidelig og har et godt arbejde, og så min knap så flotte ungdomskæreste, der dengang studerede nederlandsk på syvende år, tænkte jeg nok en lille smule på mig selv.”